Beskrivelse af turen:
Jeg var kørt en tur til Grenaa for at fiske lidt, men for en gangs skyld var det i byens ferskvand.
Jeg havde set billeder med opstigende ørreder fra både Aarhus å og Grenåen, så jeg ville se, om der var til mig også.
Jeg parkerede i nærheden af nogle broer, hvor jeg fiskede lidt, og i løbet af kort tid var der hug, og jeg så fisk jagte min
spinner. Et kast mere og der var fisk på land. En lille
aborre havde set sig sulten på min Savage Gear Caviar str. 2 i orange, som jeg har fanget mange
aborrer på. Kort efter havde jeg endnu en på land.
Derefter gik jeg nedstrøms og fiskede lidt, men der var svært at fiske på grund af begroningen på brinkerne. Omkring en kilometer senere fik jeg dog en fisk, og den havde
fedtfinne. Ved første øjekast troede jeg, at det var en lille farvet
havørred, men ved nærmere inspektion fik jeg øje på nogle svage røde prikker.
Alle fisk fik friheden igen, og jeg tog hjem med planer om at vende tilbage snart.