Beskrivelse af turen:
Eftermiddagen blev idag brugt ved en dam, hvor jeg plejer at kunne fange masser af sølvkarusser og små skælkarper, i hvert tilfælde om sommeren og i efteråret.
Da jeg ankom til dammen, kunne jeg med det samme se røde sølvkarusser, altså guldfisk stå i store flokke imellem de visne siv. Jeg har tit oplevet, at sølvkarusser putter sig i sivene, når der ikke er så meget varme i vandet. Det tog nogle timer, før den første fisk kom på land... desværre havde jeg
fejlkroget den i maven, så den talte ikke rigtigt! Men lidt senere fik jeg dog en sølvkarusse, som havde hugget ordentligt på ormen, og flere fulgte hen imod aften.
I alt fik jeg 8 sølvkarusser, hvoraf 3 var rød-gule.