Beskrivelse af turen:
Første stop på en forlænget fiskeweekend, var en tur til en ny mose sammen med Søren. Vi havde aldrig fisket i mosen før, så det var spændende at se, om der skulle gemme sig en
gammelgedde i det brune vand. Jeg havde et par
sild med, men også
regnorm, så vi kunne fange
agnfisk. Søren startede med lidt spinnefiskeri med
spinner. Inden længe havde han en
gedde på, men den faldt desværre hurtigt af. Jeg fiskede et par
sild under
flåd, og ret hurtigt var der også bud efter min
sild. Turens første fisk kom i land, en mindre
gedde på 1½ - 2 kilo.
Sildene slap hurtigt op, så vi måtte fange lidt
agnfisk. Søren fangede både
aborre og
skalle, og en af de små
aborrer brugte jeg som agn.
Aborren fik ikke lov til at svømme under
flådet ret længe, for en
gedde tog den efter et par minutter!
Gedden tog et par gode
udløb, men efter en kort fight på ca. 1 minut, gled den over netkanten!
Gedden var bred og lang, som intet jeg før har fanget - ny personlig rekord! 7,9 kilo og 101 cm. En godkendt tur!