Beskrivelse af turen:
En enkelt
gedde var ikke helt nok på en
geddepremiere, så efter aftensmaden tog jeg videre til den gamle mose, hvor jeg nok kunne få en
gedde mere. Der var lynhurtigt hug på en
flådfisket
aborre, det sagde ligefrem swup, da flamingoflådet blev suget under, og en fin mosegedde blev da også kroget solidt på den store
enkeltkrog, som jeg fiskede med.
Gedden var 69 cm lang, sjovt tilfælde, når det nu lige er mit yndlingstal. Lidt senere fiskede jeg med gummidyr, og her fik jeg et hug, som jeg i første omgang troede var en
aborre, men ind kom en lillebitte
pindgedde, som havde krøllet en Gunki V3IB 105 ITB Green Shiner Yellow Dot jig totalt inde i den lille mund. Det blev den 5 agn, som jeg kan krydse af i årets grej-udfordring på FiskeFoto.
https://www.fiskefoto.dk/grej-udfordringen-2023
Se første etape af dagens fiskeri her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/geddepremieren-2023-del-1/7080