Beskrivelse af turen:
Efter en tur i sommerhus ved Hvide Sande, ville jeg lige fiske nogle timer i Vonå på vej nordpå. På den sædvanlige fiskeplads var der optaget, så jeg måtte fiske ved siden af. Der var ikke så meget gang i fiskeriet, men jeg kunne se at der blev fanget masser af
aborrer og
skaller der hvor jeg egentligt gerne ville have stået.
Da de andre lystfiskere tog hjem, skyndte jeg mig over på
hotspotte, og der var stadigt gang i den! Der var fin størrelse på
aborrerne, og dagens største vejede 420 gram og var 30 cm. lang - det er en rimeligt stor Vonå-aborre! Det blev også til nogle fine
skaller.
Alle fiskene huggede på tigerorm eller kompostorm. Ormene har en helt speciel lugt, og mange mener ikke at man kan fange fisk på dem. Det er hermed modbevist.