Beskrivelse af turen:
Dagen stod på udforskning af nyt vand sammen med Søren. Søren havde fundet nogle søer ved Ikast, hvor der var frit fiskeri. Navnet på søerne var
Motorvejssøerne, og de lå da også lige op af
motorvejen imellem Silkeborg og Herning. Ved siden af de to søer, løb Storåen, og her var fiskeriet også frit på et kort stræk. Vi startede med at fiske i søerne. Søren fanged hurtigt dagens første fisk på en bundfisket
regnorm. En lille
aborre, men en fisk var det da. Kort efter fik jeg også en lille
aborre på en
flådfisket
regnorm. Vi fangede flere
aborrer, både på
regnorm og på jig. I løbet af dagen så vi flere springende fisk, måske er der sat
regnbueørreder ud i søerne? Søren så iøvrigt en
gedde, som jagtede hans
agnfisk, da han hev den ind på lavt vand. Storåen var ikke ret stor, og det lykkedes os ikke at fange noget i den lille bæk, som løb tæt på søerne.
Turen vil nok gå over i historien, som turen hvor vi fik en farseret porre ved slagteren i Ejstrupholm på vej hjem.
Husk at man skal have det statslige fisketegn, selvom at fiskeriet i søerne er frit.
Læs om vores fiskeri i søerne i parken i Ikast her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/gratis-fiskeri-ved-ikast-del-2-soeerne-i-parken-i-ikast/2976