Beskrivelse af turen:
Det var godt vejr, og der var meldinger om, at undslupne
regnbueørredder var trukket op i de lokale åer, så jeg gravede orm og tog af sted. Hvem ved, der kunne jo også være en
aborre.
Der var dog ikke andet end solskin og kold blæst, så det mindede ret meget om de fleste af mine fisketure. Jeg skiftede sted, og vinden skiftede retning men ikke temperatur.
Jeg var ved at give op, da en mand kom forbi og spurgte, om han måtte bede for mig og mit fiskeri. Jeg er ikke religiøs, men en hurtig analyse viste, at det ikke kunne blive værre, så hvorfor ikke.
Jeg forventede en klar solstråle fra himlen, men den udeblev (eller kunne måske bare ikke ses på grund af det generelle solskin), så jeg var lidt skuffet, da han kørte, og jeg stadig ikke havde fået bid.
Jeg skiftede plads endnu engang, og også her udeblev effekten. Jeg begyndte at overveje, om jeg var blevet svindlet, men et hurtigt tjek viste, at jeg stadig havde både min telefon og orm på krogen.
Flere pladser senere kunne jeg konstatere, at nogen -- måske de
højere magter? -- havde fældet et træ, der havde besværliggjort fiskeri på et eller rigtig godt stræk, men der havde åbenbart ikke været kræfter til både fældning og fangst, for jeg SÅ fisk men endnu en nitte.
Dog en lille forbedring. Måske virker det bare langsomt?
Ny plads, og så indtraf miraklet: Mit
flåd dykkede,
tilslag, oooog.. BID.
Fisken kom op og var en utroligt smuk
bækørred. Meget farvet og store røde prikker. Lidt foto og så frihed.
Jeg sendte endnu en orm i samme retning, for den vej løb vandet, og kort efter gentog historien sig. Denne gang en lidt større
bækørred.
Heromkring gik det op for mig, at der jo er kommet ny fredning, så jeg sendte en tak mod himlen (man ved jo aldrig!) og vendte snuden hjemad.