Beskrivelse af turen:
Efter 5 dage med frost skulle isfiskeriet have en chance. Tidligere på året havde jeg fisket i en lille privat sø, hvor der var godt med små
aborrer, og jeg tænkte at isen nok var så tyk på den lille sø, at den godt kunne holde.
Da jeg ankom til søen kontrollerede jeg forsigtigt isen i kanten af søen, og den virkede solid. Jeg startede med at lave et par huller midt på søen med min økse, og så kunne fiskeriet gå i gang. Jeg fiskede med en lille
ispimpel fiskestang og
mormyska agnet med en stump
regnorm. Der var rimeligt hurtigt bud efter
mormyskaen, og dagens første lille
aborre kunne landes. På en times tid blev det til 7
aborrer, ingen af dem var ret store, men det var sjovt lige at få luftet isgrejerne.
Husk at færdsel på is på offentlige vande er forbudt, indtil der skiltes med at isen er sikker. På privat grund er det op til en selv at vurdere om isen er sikker!