Beskrivelse af turen:
Isen på Den Gamle Grusgrav skulle betrædes, og i dag var jeg afsted med Claus Qvist og Gustav. Claus havde bemærket at jeg havde været på en del isfisketure i løbet af vinteren, og ville gerne med på isfiskeri på et godt
aborrevand. Den Gamle Grusgrav har aldrig kastet store
aborrer af sig når jeg har isfisket der, men jeg har fanget flere
aborrer over kiloet og en enkelt på 1,72 kilo i sommer- og efterårs-månederne.
Fiskeriet startede ved 10 tiden om formiddagen, og efter kort tid var der et forsigtigt nap på min
mormyska. Nap nap nap, og så sad der en lille vinter-aborre på krogen. Kort efter fik Claus og Gustav også
aborrer på. Claus fangede mange små
aborrer på en lille 2 grams
balancepirk, imens Gustav satsede på
flådfiskede
skalrejer og
skalrejer fisket på et dropshop-rig.
Nogle timer gik med spredte fangster af småaborrer, en Gammel Dansk og røverhistorier på isen. Først da jeg skiftede min
mormyska ud med en
balancepirk skete der lidt mere. Et kontant hug og lidt kraftigere rusk i linen. En fin lille
regnbueørred havde hugget på
balancepirken, og kom efter en kort fight sikkert på is! Lækkert med lidt
regnbueis.
Lidt senere fik Gustav også en lille
regnbueørred, denne
regnbueørred havde taget en af de
flådfiskede rejer. Hen på eftermiddagen overvandt kulden Claus fisketrang, og han begav sig hjem til den varme brændeovn. Gustav og jeg fortsatte fiskeriet. Gustav fik endnu en
regnbueørred på
skalrejen. Denne gang en lidt større fisk på 1,22 kilo.
Da det så småt begyndte at mørkne ved 17 tiden kom der gang i søens
skaller. Gustav fik først en
skalle på en
mormyska agnet med
regnorm, og kort efter hev vi en hel bunke
skaller på land på kort tid. Jeg har før oplevet, at der er kommet gang i
skallerne sidst på dagen, når jeg har isfisket på grusgraven. Så måske er der et mønster der!
Kl. 18:30 var det så mørkt, at vi besluttede os for at pakke grejerne og sige tak for i dag.
En fin dag på isen med 3
regnbueørreder, mange små
aborrer og omkring 10 gode
skaller.