Beskrivelse af turen:
I dag gik turen til Århus Havn sammen med min bror. Vi startede turen med at fange en masse rejer med rejehovet, som vi opbevarede levende i en spand.
Vi fiskede de levende rejer under
flåd, og håbede på at vi kunne overliste en
havørred. Vi havde lidt kontakter med helt små
havørreder, og så nogle større fisk følge efter rejen når vi trak ind, men ingen af fiskene blev hængende.
Vi skiftede plads, og så skete der lidt. Min bror fik med det samme en sej over målet, og kort efter fik jeg også en. Der var godt gang i sejerne, og vi fik 5 som var over målet. Kort inden vi skulle hjem, fik min bror også en lille
havørred, som naturligvis blev genudsat, det lykkedes ham også at fange en havkaruds.
En god dag på havnen med lidt fisk og rejer til fryseren.