Beskrivelse af turen:
Tidligere på året fangede jeg en
aborre på 43 cm. og 1,2 kilo i Skovsøen.
Se rapporten her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/stor-aborre-fra-skovsoeen/2726
I dage skulle søens store
aborrer have chancen for at blive verdenskendte, så jeg gravede nogle store
regnorme, og kørte til Skovsøen.
Regnormene blev fisket tæt på bunden under små bobleflåd, og der gik ikke mange minutter før der var bid. Fisken var lillebitte, men en
aborre var det da. Kort efter fangede jeg endnu en
aborre, denne gang en fisk på omkring 100 gram. Den næste ½ time skete der ikke noget, men kl 16 fik jeg en solid fisk på. Fisken satte sig fast i en gren, men med lidt held fik jeg fisken lirket fri. En super fin
aborre lige over kiloet og med en længde på 42 cm.
Ti minutter senere fik jeg endnu en fin
aborre på 680 gram og 37 cm, så en på 540 gram... og så blev det tilsyneladende for mørkt til at jeg kunne fange mere.
Et par gode timer ved Skovsøen