Beskrivelse af turen:
Mon ikke lidt solskin kunne få gang i ørrederne i det kolde vand i Lundum? Jeg startede med at fiske med mit trofaste put and take våben,
regnorm på ren line! Efter få minutters fiskeri nappede en ørred ormen fra krogen uden at blive kroget. En ny
regnorm kom på, og så sad den der. Det var en mindre
bækørred, som ikke kunne stå for en stor sprællende
regnorm.
Jeg fortsatte fiskeriet i nogle timer, men
regnbuerne i søen var ikke rigtigt interesserede i ormen i dag. Til gengæld fangede nogle andre lystfiskere godt med
regnbuer på små
blink. Det var nok klogt at skifte taktik. Jeg fandt en
spinner i grejæsken, et stykke
endegrej som jeg ellers nærmest aldrig fiskeri med, og som jeg egentligt ikke er så vild med. Men fiskene kunne lide den, og den gav hurtigt en
regnbue. Der var mange
følgere efter
spinneren, men jeg måtte nøjes med to fisk i dag. En
bækørred og en
regnbueørred.