Beskrivelse af turen:
Om mandagen havde jeg fanget godt med
makrel i Thorsminde, så dagen efter forsøgte jeg at lokke Pausefiskeren med ud efter hans første vesterhavs-makrel. På trods af en lidt dårlig fod, fandt Finn vej til vandet. Måske var det tanken om den kasse Pokal øl, som jeg havde købt til ære for ham, som gjorde udslaget.
Jeg tyvstartede lidt, og startede med at fiske med min lille
UL stang og en sølvfarvet
kastepirk. Jeg stod på stranden, og der var
makrel i hvert eneste kast, men en del af dem var for små. For at eksperimentere lidt prøvede jeg at fiske med min trofaste ned-rig jig, som jeg normalt bruger til søens
aborrer. Den virkede fortrineligt, og faktisk var de
makreller som jeg fik på jiggen betydeligt større end dem, som jeg havde fået på den lille
kastepirk.
Finn ankom hen på aftenen, og han fik hurtigt sin
makrel debut. Vandet kogte af små
sild og
brisling som
makrellerne jagede, og
makrellerne kunne fanges helt ind til 2 meter fra vandkanten på stranden. Da vi havde fået nok, trak vi os tilbage, og kigge på de andre lystfiskere som fortsat fangede masser af
makreller og hinanden.