Beskrivelse af turen:
Med flot solskinsvejr og -østlig, som dog slog over i nord-vestlig vind, måtte jeg bare vestpå. Målet var
makreller, som skulle fanges fra molen i Thorsminde. Jeg ankom til Thorsminde hen på eftermiddagen, og 17:30 var jeg på molen. Allerede inden jeg fik rigget stangen til med
makrelforfang og
kastepirk, havde naboen på molen hug... Jeg så at hans pose faktisk var godt fyldt, så måske havde der været gang i
makrellerne længe. På med grejerne, og så var det bare at tyre i modvind, så godt jeg kunne. Der var
makreller! Ofte huggede de helt ude i kastet, så det var nødvendigt med en god tung
kastepirk, og jeg kortede også mit
makrelforfang ned, så der kun var 2
fluer på, for at få en bedre kastelængde. I løbet af aftenen fik jeg omkring 10
makreller og en
stavsild. Jeg fik også nogle mindre fisk på
sildeforfang, som viste sig at være
brisling. En helt ny art for mig - fedt
Næste dag mødtes jeg med Henrik Carl i Thorsminde, da han gerne ville fange sin første
stavsild. Det lykkedes ham at få flere fine eksemplarer af en vestjyske fisk.