Beskrivelse af turen:
I disse tider arbejder jeg normalt hjemme, men i dag havde jeg et ærinde, så jeg var nødt til at tage på arbejde. Strengt! .. men når nu jeg alligevel skulle af sted, var det oplagt at tage på tur med Emil.
Det er efterhånden længe siden en god tur til åen, men jeg havde
høje forventninger. Som sædvanlig begyndte turen ved rensningsanlæggets
udløb, og efter få minutter gik
penneflådet resolut under, og en lille
aborre kom på land.
Herefter skete der ikke rigtig mere - vi så nogle fisk men fik ingen kontakt.
Vi gik opstrøms og kom til en lille fiskeplatform, hvor en far og søn fiskede på den modsatte bred. De havde fanget
skaller og
aborre, og kort efter havde jeg fisk på. Årets første rutilus! .. men igen døde fiskeriet helt igen, og jeg fik dårlig samvittighed over at have jaget fiskene af pladsen igen, inden Emil fangede noget.
Længere opstrøms ved jernbanebroen gentog historien sig: Jeg fangede hurtigt en
aborre, og så døde fiskeriet helt. Vi blev dog stående, og efter noget tid fik jeg en fisk eller to mere, og endelig fik Emil også fisk på land. Han begyndte faktisk at hale dem op, og herefter faldt alle mine af, inden de blev landet, hvis jeg overhovedet fik kroget dem.
En hyggelig tur med godt vejr og for en gangs skyld gang i fiskeriet!