Beskrivelse af turen:
Årets første karpetur med overnatning blev lidt af en fiasko, da søen var totalt oversvømmet, og jeg derfor ikke kunne komme til at fiske ved den. Jeg så godtnok karper på det lave vand omkring søen, men jeg syntes ikke at de var værd, at tage en overnatning for. Så i stedet vendte jeg næsen imod den gamle mose, hvor jeg regnede med at der nok ville være lidt
skaller,
rudskaller,
aborrer og måske en tidlig
ål at komme efter.
Aftenfiskeriet ved mosen gav kun et par
skaller, og der var heller ikke meget gang i fiskene om formiddagen dagen efter, dog fik jeg nogle flere
skaller, nogle
rudskaller og en fin
brasen, som kom som lidt af en overraskelse.
Natten var blæsende, og nok ikke særligt varm udenfor, men heldigvis fik jeg lov at låne en hytte, af de flinke mennesker som også har fiskeretten i mosen.