Beskrivelse af turen:
En fredag eftermiddag med meget lidt vind, det kaldte på en tur i
flyderingen på en af de dybe lokale!
Som sædvanligt fiskede jeg med jig, og målet var en af søens
aborrer eller
gedder. Om sommeren fanger jeg mange små
aborrer i søen, og der er også fine
gedder. Idag var det dog ikke så nemt. Jeg startede med at affiske de steder, som plejer at give fisk, men ikke engang en lille
aborre kunne det blive til. I stedet satte jeg gang i finnerne, og trak jiggen langs kanten af søen på 5 - 6 meter vand, imens jeg jiggede med den. På et tidspunkt blev agnen lidt tung, der var ingen tegn på fisk, det kunne lige så godt have været en lille gren. Men jeg gav et
modhug, og så sad der en fisk. Det har helt sikkert været en
aborre, men den faldt desværre af, inden jeg nåede at se den. Nogle timer senere på et andet sted i søen skete det samme, jeg kom svømmende, agnen blev en smule tungere end normalt, så et
modhug, og denne gang kom en fin januar-arborre med ind. Så blev det da ikke en
nultur denne gang, selvom at de er nemme at få her om vinteren.