Torsdag d. 13. august 2020
Beskrivelse af turen:
Torsdag var jeg på feltarbejde i Guldborgsund, og jeg havde medbragt en
fiskestang, så jeg kunne vise en af vores studerende forskellen på
sortkutlinger og sortmundede kutlinger. Med en paternostertackel i 0.15 line og med kroge i str. 14 og 16 agnet med små stykker
regnorm lykkedes det at få en
sortkutling allerede første gang, jeg sænkede agnen ned. I andet forsøg blev stangen nær revet ud af hånden på mig, og først efter et stykke tid lykkedes det at få fangsten til overfladen. Det var to pæne
makreller, der havde blandet sig i fiskeriet. Den ene slog sig fri, men den anden kom helt ind - en noget nervepirrende fight på det
ultralette grej.
Makrellen mistede for øvrigt næsten farven mod slutningen af fighten og blev nærmest grålig. Efter nogle minutter i en spand med vand var den sjovt nok grønlig igen.
Fangster fra denne rapport
Flot
minitun jeg skal vist afsted, og se om jeg kan få nogle her i weekenden.
Nyeste fangster på FiskeFoto
share
Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.