Beskrivelse af turen:
Da weekendens tur på Ringkøbing Fjord ikke kastede en eneste af de
sortstribede af sig, måtte en sø som jeg ikke har fisket i i mange år prøves på min frimandag!
Flyderingen blev pustet op ved bilen og slæbt ned til søen, som godtnok så lidt stiv ud... størstedelen af søen var dækket af is, og for at komme ud til frit vand midt på søen, måtte jeg vade ud og smadre en kanal, som jeg kunne sejle i. Hvor der er vilje, er der en vej, og inden længe sad jeg i min
flydering. På
UL stangen sad en jigg, som jeg ret hurtigt fangede en
aborre på. Fisken var ikke ret stor, måske 100 gram, men en fisk var det da. Det næste lange stykke tid skete der intet, selvom at jeg prøvede forskellige jiggs. Men så begyndte der at komme lidt forsigtige hug, fiskene tog jiggen meget forsigtigt, og jeg mistede mange fisk, som sikkert kun har haft fat i jiggens hale og ikke selve krogen. Jeg måtte prøve noget andet. En kort jig fra z-man, TRD Tubez blev monteret, og så gik det lidt bedre. De små
aborrer kunne nemt gabe over jiggen, og flere og flere fisk nåede helt med op i
flyderingen. Vandet var koldt, og tissetrangen begyndte at melde sig ved 16 tiden, men jeg fortsatte fiskeriet, selvom at det var begyndt at blive mørkt. Selv i de sidste par minutters fiskeri fangede jeg
aborrer, indtil jeg stoppede fiskeriet kl. 16:30. Det blev til i alt 13 små vinter-aborrer, ingen meget over 100 gram.