Beskrivelse af turen:
På årets store sommertur kørte jeg forbi en sø, hvor jeg havde fået tip om store
græskarper. Stedet er naturligvis top hemmeligt. Først gik jeg en tur rundt om søen, og der var godt med
græskarper at spotte, derefter hentede jeg min kraftige spinnestang, et lille bobleflåd og en pakke toastbrød. Lidt brød røg ud på overfladen, og efter 15 - 20 minutter tog den første
græskarpe et stykke brød. Derefter begyndte jeg at fiske, og kort efter gik det løs. En rigtig fin fisk som gik dybt og fightede som en gal. Der bliver jo tit overdrevet med halve og hele timers fights af store fisk, men denne fight var lang, og det tog måske 10 minutter, før jeg kunne nette en flot
græskarpe på 7,35 kilo og 85 cm. Fedt!
Efter den første fisk gav jeg søen lidt fred, og begyndte at at
forfodre lidt igen. Karperne gik igen ombord i brødet, og jeg begyndte at fiske. En stor fisk tog først mit bobleflåd, og kort efter blev brødet også nappet! Denne fisk fightede helt anderledes end den første, og den var knap så hidsig. Fighten tog et par minutter eller tre, men fisken var noget større en dagens første grsækarper. En super flot fisk på 10,38 kilo og 96 cm. Ny personlig rekord og den største fisk jeg nogensinde har fanget i Danmark, hvis man ikke tæller stør med.