Beskrivelse af turen:
Dagens fisketur gik til Lundum Lystfiskersø.
Jeg ville fiske med
flue, og rent tilfældigt stødte jeg på en gammel
flue som jeg selv har lavet engang.
Fluen er en imitation af et majskorn, og var tiltænkt karper. Tidligere på året fik jeg da også både karper og en
suder på
fluen, se rapporten her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/karper-og-suder-paa-flue/2620
Men hvorfor ikke fiske efter
regnbueørreder med
fluen, jeg har tit fanget
regnbuer på majs under fiskeri efter karper.
Ret hurtigt viste en
regnbueørred interesse for den langsomt dalende
flue, fisken svømmede hurtigt imod
fluen, sugede den ind i munden, og
modhugget faldt. En fin
regnbueørred - så nu havde majskorn-imitationen altså både
suder, karpe,
aborre,
skalle og
regnbueørred på samvittigheden.
Jeg havde flere nysgerrige
regnbueørreder efter
fluen i løbet af aftenen, og en velvoksen fisk beslutter sig for at tage den omkring kl. 19. Fisken lavede lange tunge
udløb, og der var ikke tvivl om at det var en god fisk. Første forsøg på at nette fisken kiksede, da nettet simpelthen var for lille. Men nogle hjælpsomme lystfiskere kom mig til undsætning og nettede fisken for mig. En lækker fisk på 66 cm. og 5,1 kilo. Ny personlig rekord, og så endda
fluefanget. Den står vist på røgede ørredsteaks en af de kommende dage.