Roligt vejr og krystalkutlinger.

Vejret, som ellers havde været godt blæsende i nogle dage, blev med ét roligt, i den Østjyske havn, og afsted kom jeg…
Jeg har i løbet af foråret haft et par ture til en Østjysk havn efter at havde skrevet lidt med Søren Johansen. Specielt én fiskeart, som Søren havde set ville jeg rigtig gerne have fat i, nemlig krystalkutling. –En fiskeart, som jeg aldrig selv havde set før, og egentligt ikke rigtigt forsøgt mig efter, da jeg forventede at den levede på dybt vand, men, men, men…
Jeg havde som tidligere nævnt besøgt havnen nogle gange og ingenting spottet i vandet. Så håbet om at se krystalkutlinger, var nærmest ikke til at finde frem. Dog skulle fiskeriet i nat blive helt og aldeles anderledes fra de øvrige fisketure til havnen.
For det første var der helt vindstille i den del af havnen, hvor jeg skulle fiske, og der var rigeligt med dyreplankton i vandet. Jeg fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne sætte min lampe til lyse, for at samle de store mængder af dyreplankton. Til min store overraskelse, kunne jeg efter kun små 5 min. spotte den første krystalkutling komme op fra havnens dybe vand. Hurtigt og målrettet svømmede den mod den lille sværm af dyreplankton, som havde samlet sig i overfladen ved min lyskegle. Yes, endelig havde jeg spottet den første krystalkutling, så nu kunne jeg begynde at overveje opstarte fiskeriet. Først skulle jeg dog skaffe noget frisk agn, og jeg har læst fra vores norske venner at rejeæg, kan bruges. Derfor søgte jeg hurtigt hen til et sted i havnen, hvor jeg vidste at jeg nemt kunne fange rejer, men kunne jeg mon finde en reje med æg? Tjo, heldet var på min side og den første reje jeg ser i vandet, var tydeligt med æg. Herfra var det bare at komme tilbage til stedet, hvor jeg havde spottet den første krystalkutling. Den mindste tanagokrog i min fisketaske blev fundet frem. –Disse tanagokroge, har jeg egentligt ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle bruge til, da de nærmest ingen krogspids har, men, nu var det nu.
Nede ved spottet fik jeg nu agnet et enkelt rejeæg på den lille tanagokrog, hvilket i sig selv var noget af en mission, men efter nogle forsøg lykkedes det faktisk. Lampen blev holdt med den ene hånd og fiskestangen i den anden hånd. Og nu var det ellers bare at vente på at krystalkutlingerne indfandt sig. Igen gik der ikke lang tid inden den første krystalkutling viste sig i lyskegle, og herefter dukkede der flere og flere op indtil en mindre gruppe på en ca. 10 stykker jagtede dyreplankton i overfladen i lyskeglen.
Det var tydelig at de tog føde til sig, og at deres rytme var at lave nogle hurtige ryk igennem mængden af dyreplankton og nuppe en masse dyreplankton, indimellem holdte de nogle små pauser.
Til at starte med udvalgte jeg de største eksemplarer, som var mellem 3-4 cm, da det var mest realistisk at kunne få dem på krogen, men det var ikke nemt, da de fleste kun var omtrent 2 cm. Jeg så 2-3 stykker, som var lidt større end de øvrige, og alt fiskeriet koncentrerede sig omkring disse. Først forsøgte jeg at fiske i deres ruter, hvor de hurtigt rykkede frem og nuppede dyreplankton, men det blev hurtigt klart for mig, at de var meget uforudsigelige, og derfor sluttede jeg af med at koncentrere min energi omkring de tidspunkter, hvor krystalkutlingerne stoppede kortvarigt op. Her præsenterede jeg så rejeægget tæt på kutlingens hoved. Der skulle dog gå en timens fiskeri efter disse større krystalkutlinger, før en af dem endeligt huggede ud efter det lille rejeæg på tanagokrogen. Yes! –Med rystende hænder fik jeg fisken op over havnekanten og sikkert op i min hånd. En relativt stor krystalkutling, men en rimelig stor mund kontra resten af dens krop, op på målebåndet blev fisken målt til 3,3 cm, og dermed også en af de mindste fisk, jeg til dags dato har fanget. Næste mission blev at få taget nogle gode billeder af fisken, men det er selv sagt svært at få taget nogle gode billede af en gennemsigtig fisk på 3,3 cm. midt om natten. Men efter en del besvær lykkedes det mig at få taget et par nogenlunde fotos af fisken. Herfra valgte jeg af fiske lidt videre, men resten af natten forløb uden yderligere resultater.
Krystalkutling blev min fiskeart nr. 105 fanget i Danmark, og nu holder jeg en lille pause fra fiskeriet, indtil om små 14 dage, hvor jeg får fint besøg af én af vores norske artsfiskevenner.