Beskrivelse af turen:
Jeg havde købt et akvarium, som jeg ville holde selvfangede danske ferskvandsfisk i. Planter havde jeg skaffet fra en lokal bæk, og i en af de lokale åer havde jeg tømt en krebsruse for hundestejler.
Jeg ville dog gerne have nogle
skaller og eventuelt en lille
aborre, så jeg kørte til en sø, hvor jeg tidligere har set store stimer af
skaller. Det så lovende ud ved ankomst: En stor stime af fisk susede rundt samme sted som sidst - det ville blive let at skaffe en masse fisk.
Jeg gjorde to stænger klar med
flåde og
enkeltkrog - en med majs og en med
regnorm. Fiskene viste hurtigt interesse for majsen men slap den hurtigt. Igen og igen. Hmmm. Hm. Måske krogen var for stor? Jeg var jo ude efter små
skaller.
Ny krog. Det samme. Masser af nap, løb lidt med det men slap hurtigt. Hmmmm. Mon
flåddet var for stort?
Nyt
flåd, selvfølgelig. Et fint lille
penneflåd. .. men samme resultat. Hmmm.
Kunne agnen være for for stor? Arh.. men jeg var efterhånden villig til at forsøge hvad som helst.. jeg pillede den lille gule kerne ud af en majs og satte den på krogen. Stimen kom forbi igen. En bunke fisk ruskede i den og jeg vovede et
modhug. Bid!
Jeg halede i land og kunne konstatere, at.. det i hvert fald ikke var en
skalle! Det lignede nærmere.. noget jeg aldrig havde fanget før? En ørred af en art?
Lyset var dårligt, og jeg kunne ikke komme til at tage et billede på stedet, så en rask beslutning blev taget: Fisken kom i spanden og med hjem. Ved hjemkomsten kom jeg frem til, at det måtte være en ny art:
Tigerørred!
Det er jo ikke en udpræget akvariefisk, men den kom i akvariet og bliver sat ud igen en dag, når jeg skal tilbage til søen.