Beskrivelse af turen:
Regn og blæst og lortevejr ... men til Skovsøen kom jeg! Jeg havde en god portion af store
regnorme med, så mon ikke jeg kunne fiske et eller andet med skæl op af skovsøens mørke vand. Jeg startede med at sende et par stænger med
flåd og store
regnorm ud, så var fiskeriet da igang. Imens fiskede jeg efter
agnfisk med en tredje stang. Jeg fik hurtigt en lille
rudskalle og en lille
skalle, som begge blev brugt som
agnfisk.
Der var lidt pilleri ved mine store
flådfiskede
regnorme, men det lignede ikke stor-aborrer. I løbet af et par timer, fik jeg 4 små
aborrer, som havde forgrebet sig på de store
regnorme. Ved 16 tiden da det var begyndt at blive mørkt, huggede en lidt større
aborre på en af mine store
regnorme. Fisken vejede 570 gram, og var 34 cm. lang. Kl. 16:30 var det næsten helt mørkt, men fiskene var ikke gået i seng. En halvstor
flådfisket
aborre blev pludseligt slugt, og
flådet gik under... jeg vidste at fisken ikke var helt lille, og den fightede udmærket! Desværre satte den sig i en gren et par meter fra land. Fisken sad fast, og jeg måtte lægge en del pres på den! Efter lidt tovtrækkeri kom den fri, og fortsatte med ind. En meter fra land faldt fisken af - PIS! Jeg greb
fangstnettet, hoppede i vandet og i blinde tog jeg et tag med nettet... og jeg fik sku fisken. Ikke en kæmpe, men en fin
aborre på 700 gram og 37 cm. Med våde
bukser og støvler pakkede jeg sammen, og så gik turen hjem til den varme stue.