Onsdag d. 19. september 2018
Beskrivelse af turen:
Jeg var af sted efter
havørred med en kammerat, og turen gik til Vosnæs Pynt lidt nord for Aarhus. Vi begyndte fiskeriet omkring klokken 18 i halvkraftig sidevind fra sydvest.
Efter måske tre kvarter mærkede jeg et bump, der kunne være noget tang, men jeg fiskede med
enkeltkrog på
blinket og havde ikke rigtig siddet fast i noget. Jeg gjorde et forsigtigt kast i samme retning og mærkede noget ruske i linen kort efter.
Modhug og mere rusk: Succes!
Jeg halede fisken hurtigt ind og kunne se ca. 25 cm sølv i vandet. Vi havde glemt
fangstnettet, så fisken blev forsigtigt trukket ind på det lave vand og lå mellem stenene. .. hvor den fik afkroget sig selv og piskede tilbage ud i vandet. Neeeej!
Heldigvis gentog det sig en time senere på næsten samme sted. Både min makker og jeg mærkede et bump, og kort efter havde jeg fisk på igen. Denne gang så fisken større ud, og jeg valgte at trække den helt op på stenene.
Efter en kort fotosession blev fisken sat tilbage i vandet, og jeg kunne sætte en ny art på listen.
Fangster fra denne rapport
Tak! Jeg tør ikke tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at få den art på listen. (:
Det ses i øvrigt ikke på billedet, men den havde
fedtfinne, så det må være en vild fisk.
Jeg tror nu ikke at
fedtfinnen klippes af alle udsætningsfisk 🙂
Hmm, det troede jeg egentlig, men jeg kan godt se, at det måske er urealistisk.. (:
Stemningsbilleder
Nyeste fangster på FiskeFoto
share
Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.