Beskrivelse af turen:
Traditionen tro skulle Pausefisker Finn med på en medetur i det østjyske. Turen startede i
suder-mosen, hvor vi også skulle overnatte.
VI ankom til mosen ved 19 tiden, hvor vi fik pakket vores grej ud, og fik
forfodret lidt på fiskepladserne. Finn riggede et par bundstænger til. En med
boilie og en med en stor reje.
Boilien var naturligvis til mosens
sudere, imens rejen var tiltænkt en stor
ål. Ved siden af de to bundstænger, fiskede han også med
flåd efter
sudere. Jeg fiskede med een stang med
regnorm på bunden, og to
flådstænger med majs efter
sudere. Der skete ikke så meget det meste af aftenen, først ved 22 - 23 tiden fik jeg hug på min
flådfiskede majs. En mindre men velfightende
suder på 1,72 kilo og 48 cm. Omkring samme tidspunkt fik Finn også et fint hug. Fisken var bestemt ikke en af mosens mange små
skaller, men måske en større
brasen eller
brasen-hybrid? Nej - det var en kæmpe
skalle på 740 gram og 38 cm. Så var turen næsten reddet for os begge. Ved 2 tiden krøb vi i soveposerne. Finn stod op lidt i 4, imens jeg sov videre. kl 4:20 blev jeg vækket af plaskeri i vandkanten. Finn havde netop landet en
suder! Så måtte jeg hellere stå op. Der gik dog et par timer før jeg fik hug. Først kl. 6 var der
suder til mig, og så igen kl 7. Om morgenen fik Finn også en
suder, så vi endte på 5
sudere i alt, og en solid
skalle/gråskalle... Turen fortsatte i Den Gamle Grusgrav.