Beskrivelse af turen:
Aborre-feberen blussede op efter en melding på facebook om store
aborrer op til 1 kilo i Århus Å! Jeg har fisket meget i Århus Å, men kun få gange fanget
aborrer over 30 cm. i åen.
Gustav blev lokket til en tur til den nedre del af Århus Å, hvor de store
aborrer skulle gå. Ret hurtigt var der kontakt med en
aborre.
Aborren var ingen kæmpe, men alligevel større end de fleste
aborrer jeg har fanget i Århus Å. Flere fulgte og ind imellem var der fisk på 400 - 500 gram. Gustav fik dagens største fisk, en kæmpe
aborre på 1000 gram. Ud over
aborrer fik vi også nogle mindre
bækørreder. Alle fisk blev fanget på jiggs i forskellige farver og former fisket som texas-rig og carolina-rig.
Alt blev genudsat! Husk at de store
aborrer bør genudsættes, så andre også kan få glæde af dem, og så de kan videreføre de gode gener næste gang de gyder.