Beskrivelse af turen:
Det skulle medes, og Kasper foreslog at tage ud efter karper. Vejret var meget omskifteligt, men vi fandt læ og
forfodrede, og så ventede vi ellers.
Ventetiden bød på kulde, blæst, og regn, og da fiskene lod vente på sig, var jeg flere gange ved at kaste håndklædet i
ringen (og
fiskestangen i søen) og gå op til sædevarmen i bilen.
Vi grillede pølser på trangia og skiftede plads, og da Kasper målte dybden med en krog uden agn, fik han en lille
aborre. Der var altså fisk i søen. Jeg skiftede til
regnorm for at få en
aborre og slippe for
nultur, og kort efter var
penneflåddet trukket under af en lille en.
Senere var jeg på vej væk, da Kasper kaldte mig tilbage, fordi jeg havde bid. Jeg fik kroget fisken, og da den kom på land, var det en ny PR i sølvkarusse. Jeg fiskede en halv time mere, men til sidst kaldte sædevarmen.