Beskrivelse af turen:
Martin havde inviteret på noget eksklusivt fiskeri i en sø ved Århus, hvor fiskeri normalt er forbudt. Men Martin havde tilladelsen i orden, så vi kunne fiske på de store skælkarper og guldfisk som søen huser!
Flydende brød skulle være den sikre metode, og der gik da heller ikke mere end 10 minutter, før en rigtig god karpe inhalerede mit brødstykke fra overfladen.
Modhugget faldt og fisken blev solidt kroget. Der gik lige et sekund eller to før karpen fandt ud af at der var noget galt, og så svømmede den imod midten af søen. I forhold til fiskens størrelse var fighten ikke noget at skrive hjem om. Naturligvis var der noget vægt bag
udløbene, men jeg har oplevet karper på 3 kilo give en bedre fight end denne skælkarpe som viste sig at veje hele 9,5 kilo! Min tidligere PR. blev slået med mange kilo, så det var jo godkendt!
Ikke længe efter fik jeg endnu en skælkarpe på flydende brød. Fisken blev ikke vejet, men den har vejet 3 - 4 kilo. ... og for at det ikke skal være løgn, fik jeg endnu en skælkarpe på flydende brød lidt senere, en fin fisk på 8,5 kilo. Jeg spottede og fiskede også til nogle fine guldfisk, men de var sky, og holdte sig tæt ved sivene, så dem fik jeg ikke krogen i.
Adrian var også med på turen, han fik 2 eller 3 skælkarper på flydende brød, fine fisk på størrelse med mine. Martin fiskede på bunden, og måtte nøjes med et enkelt run, og en fisk som desværre ikke kom på land.
En god tur med en ny PR. som nok skal holde et par dage eller 3. Godt med næsten for nemt fiskeri efter store karper!