Beskrivelse af turen:
Da jeg kom ud på Svovlsyrekajen så det ellers meget lovende ud med
makrellerne, da der var masser af måger, som kredsede rundt og dykkede ned i vandet kun 20-30m fra kajen. Dog kunne mine små
blink ikke nå ud til fiskene, da vinden blæste dem tilbage på kajen igen. Derfor skiftede jeg om til at medefiske lidt med et bund-rig med små stykker
hornfisk på krogene.
Selvom jeg kastede nogle meter ud fra kajen, blev
havkarusserne ved med at bide på krogene og stjæle min
hornfisk. Jeg gik derfor lidt længere hen af kajen og kastede ud. Kort tid efter rigget havde ramt bunden, blev der hugget voldsomt. Da jeg trak linen ind, mærkes det meget som en
makrel i fighten, men det viste sig at være en
hvilling på lige 22cm. I løbet af en halv times tid fik jeg to
hvillinger mere med op, men efter dem døde fiskeriet igen.
Så selvom jeg ikke fik en
makrel med hjem, kunne jeg strege art nr. 13 af listen.