Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

To brødspisende græskarper over 5 kilo


Beskrivelse af turen:
Tidligere på sommeren var jeg forbi en put and take sø for at snuse lidt... jeg så en del græskarper og nogle almindelige karper i søen. I dag skulle karpefiskeriet i søen have et skud. Det blæste en del, så pga. krusninger på overfladen og en del grums i vandet, kunne jeg slet ikke se karperne, kun et par regnbueørreder som svømmede rundt ved overfladen.
Jeg besluttede mig dog for at fiske alligevel, for karperne var jo nok stadigt i søen. Jørn UL var blevet varslet om mit fiskeri i søen, så han ville lige kigge forbi til en øl og lidt fiskeri senere på dagen.
Det var jo oplagt at forsøge med lidt flydende toastbrød efter græskarperne. Et lille bobleflåd og en enkeltkrog med toastbrød kom ud på overfladen, og så var det bare at vente på at en stor fisk ville tage brødet.
Der skete intet på overfladen, men jeg så lidt karpeaktivitet et andet sted i søen, i form af en stor skælkarpe eller spejlkarpe som gik helt fri af vandet. Det var nok en god ide at opsøge den springende karpe, så jeg skiftede plads, og forsøgte mig med synkende tastbrød i stedet for flydende.
Jørn ankom til søen lidt senere, og vi havde lige hilst på hinanden med et vink hen over søen, da mit bobleflåd blev trukket under vandoverfladen. En karpe blev kroget, og kom ret hurtigt i fangstnettet. Jørn nåede lige nøjagtigt om til mig i tide til at hjælpe med fotograferingen af en græskarpe på 5,02 kil og 77 cm.
Ret kort tid efter var der igen nap på brødet som lå på bunden, og endnu en græskarpe kunne nettes. Denne gang en lidt større fisk på 5,68 kilo. Resten af fisketiden skete der ikke noget, men jeg havde egentligt også fået hvad jeg var kommet efter. Et par små solaborrer blev dog også lokket til hug med et stykke regnorm.

Fangster fra denne rapport

Græskarpe (Ctenopharyngodon idella) Fanget ved medefiskeri.  Vestjylland, (sted ikke oplyst) (Put & Take) græskarpefiskeri, put and take, regnorm, prop, karpe

Græskarpe (Ctenopharyngodon idella)

Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - med toastbrød på enkeltkrog
Fangst tidspunkt formiddag
Vægt:
5,02 kg.
Længde:
77 cm.
Konditionsfaktor:
1,10
Gabriel Kirkeby (søndag d. 29. august 2021 12:08:50)
flot ferskvandsmulte 🙂. der må være en del af dem i søen. græsset er jo virkelig kort 😉.
Kasper Strube (søndag d. 29. august 2021 12:09:54)
Ja, jeg kan garantere for at græsset også var trimmet på bunden af søen.
Solaborre (Lepomis gibbosus) Fanget ved medefiskeri.  Vestjylland, (sted ikke oplyst) (Put & Take) solaborrefiskeri, put and take, regnorm, prop, invasiv, art

Solaborre (Lepomis gibbosus)

Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - med regnormenkeltkrog
Fangst tidspunkt eftermiddag
Kenneth Jensen (mandag d. 6. september 2021 15:09:12)
Den er sku fin
Kasper Strube (mandag d. 6. september 2021 16:58:44)
ja, og de bliver ikke grimmere jo større de bliver, prøv at se fangsterne her under

Stemningsbilleder

Sådan monteres brødet til græskarpefiskeriet på enkeltkrogen. Når brødet har været i vandet et par minutter, svulmer det op og skjuler hele krogen.
Sådan monteres brødet til græskarpefiskeriet på enkeltkrogen. Når brødet har været i vandet et par minutter, svulmer det op og skjuler hele krogen.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk