Beskrivelse af turen:
Aftentur til Varde å efter
Laks. Startede ud med favorit
spinneren Mepps str. 5 messing og fiskede grundigt standpladserne af der gav fisk i sidste uge.
På 2. kast ved det absolute hot spot, tog
laksen resolut
spinneren. Efter 2 sek. gik den i luften og var helt fri af vandet. En flot blank fisk på 70 - 80 cm. Under sin lufttur ruskede den kraftigt med hovedet og fik den modhageløse
spinner rystet af
Modet var ikke helt tabt, da det endnu engang beviste at der var fisk i åen, og at de var i bidehumør.
Længere opstrøms i et stort sving, hvor der er flere spændende strømskel og anden aktivitet i vandet, lagde jeg et kast godt opstrøms helt over til modsatte bred. Jeg lod
spinnere synke et par sekunder, inden jeg begyndte indspinningen. På kanten af en af strømrenderne faldt hugget. Et par kraftige hovedryst afslørede at det var en
havørred i den anden ende. Da jeg ville udsætte den igen, blev den presset hurtigt i nettet, afkroget, fotoshoot og nænsomt genudsat.
Måske jeg skal have købt et lille stativ til min mobil, for det er ikke lige super kvalitet de fotos jeg får taget ...