Beskrivelse af turen:
Bah. Sikke noget møgvejr.
Godtvejrsfiskeren var nødsaget til at fiske i REGNVEJR. Man skulle klage, skulle man!
Det foregik i
flydering med den lokale websheriff, som mødte op i den traditionelle blå farve. Jeg havde meget
ringe forventninger (møgvejr), men Kasper (der ikke på samme måde påvirkes af atmosfærens luner) havde en fisk på land efter nogle minutter, og kort efter fik han en lille
pindgedde.
Jeg havde haft hug samtidig men sad og halvsov, for det var jo dårligt vejr, og så kan man ikke fange fisk, og det beviste jeg jo egentlig samtidig. Alligevel skete det umulige, at jeg pludselig oplevede rusk i
UL-stangen, og den kom hele vejen med op. Årets første
aborre for mit vedkommende, hvis jeg husker ret.
Senere fulgte et par stykker mere, men pludselig var der et hug med meget begrænset rusk, og nogen ville ikke med op. Det viste sig at være en
gedde omkring halvmeteren, som ikke var meget for at blive liggende til fotografering. Den bed linen over og sprang i vandet med min helt nyerhvervede jig, sådan en slyngel. Heldigvis greb jeg den mellem benene og holdt den fast, til Kasper havde fat i den og kunne fjerne jiggen.
En god tur trods manglende fiskevejr.