Lørdag d. 27. august 2022
Beskrivelse af turen:
Vejret så fint ud og det var et stykke tid siden at jeg havde været ude at fiske. Jeg valgte at give Lyngbygård å endnu et forsøg i håbet om at få fanget mig en vild
bækker. Den her gang havde jeg udstyret mig med nogle godt friske orm modsat sidste turs halv-opløste orme lig. Reglerne om fiskepladsen havde ændret sig og det var blevet forbudt at fiske opstrøms den bro som jeg ankom ved. Jeg opdagede heldigvis at der var massere af gode pladser nedstrøms som jeg godt kunne komme til. Der gik ikke længe før at mit lille bobleflåd gik under og der var fisk på. Så fik jeg endelig fanget en vild ørred efter betydeligt længere tid end jeg havde håbet. Fisken var 21 cm lang og kom ud igen efter at blive afkroget og fotograferet. Jeg fangede et par ørreder mere på turen og også et par der var lidt mindre. Næsten alle pladserne ved åen havde træer, siv eller andre planter til at besværliggøre fiskeriet. Det krævede en hel del specielle og forsigtige kast for ikke at ramme nogle af planterne som flere gange måtte gøres om.
Flåd-rigget sad på et tidspunkt fast i en gren og knækkede ved
klemmeblyet så jeg skiftede til spin derefter. Det gav ikke noget selvom at jeg adskillige gange så hug-forsøg og endda havde en fisk på som desværre faldt af. Efter at jeg havde fået
bundbid og mit flourocabonforfang knækkede havde jeg ikke flere forfang og jeg afsluttede fiskeriet.
Fangster fra denne rapport
Bækørred (Salmo trutta forma fario)
Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - Med regnorm.
Fangst tidspunkt eftermiddag
Det var fedt endelig at komme i kontakt med de overraskende grådige små
bækørreder. En af dem blev desværre dybt kroget og har nok ikke klaret den. Man skal godt nok være kvik med
modhugget til de rødprikkede.
Denne
bækørred blev genudsat.
Aborre (Perca fluviatilis)
Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - Med regnorm
Fangst tidspunkt eftermiddag
To
aborre blandede sig også på et stykke af åen med lav strøm.
Denne
aborre blev genudsat.
Nyeste fangster på FiskeFoto
share
Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.