Beskrivelse af turen:
Efter en lille pause i fiskeriet måtte jeg afsted! Et par timers fiskeri i skovsøen gav tre arter i form af
skalle, guldrudskalle og
aborre. Da jeg ankom til søen,
forfodrede jeg med franskbrød i overfladen. I starten var der ikke noget aktivitet ved
forfodringen, men da brødet flød over i den modsatte ende af søen, gik
skallerne amok i overfladen. Et bobleflåd med
regnorm på
enkeltkrog blev kastet over i
skallestimen, og hurtigt fangede jeg 5 - 6 småskaller. Jeg forsøgte mig også efter søens
aborrer med texas-rig og gummiorm, men det gav ingenting. Til gengæld fangede jeg en lille
aborre på
regnorm og
prop. Kort inden det blev mørkt, fik jeg en dejlig guldrudskalle, som der åbenbart er en bestand af i søen, da jeg tidligere har fanget 2 lignende eksemplarer der. En lun 20. december med 10 graders varme og godt gang i blæsevejret.