På det lave vand hvor strømmen er kraftig er der tarpon! Men før der kan fiskes efter tarpon, skal der fanges madding. Med et kastenet bliver der hurtigt fanget masser af små
agnfisk, og så kan fiskeriet efter de store fisk gå i gang. Nogle af
agnfiskene bliver brugt som
forfodring, og hurtigt er der flere store tarpon på pladsen. De store fisk spiser løs af de små
agnfisk, og da en
agnfisk med en krog i sendes ud i strømmen, tager det da heller ikke mange minutter før en tarpon hugger. Fisken fighter vildt og hopper fri af vandet flere gange. Det bliver til endnu et par tarponer på turen, og en lemon shark kigger også forbi dog uden at gå på krogen.