Hvide Sande ligger imellem hav og fjord ved den jyske vestkyst. På vestsiden af Hvide Sande ligger Vesterhavet og på østsiden Ringkøbing Fjord. Hvide Sande er delt i en sydlig og en nordlig bydel, imellem de to bydele går en stor kanal, som forbinder fjorden med havet. Slusen i kanalen sørger for at den rigtige mængde ferskvand fra fjorden ledes ud i Vesterhavet, og at der også ledes saltvand ind i Ringkøbing Fjord. Ringkøbing fjord forsynes med ferskvand fra bl.a. Skjern Å og Vonå.
Hvert år kommer tusindvis af turister (især tyskere) til Hvide Sande, for at nyde den flotte natur, stranden, fisk fra Hvide Sandes fiskehandlere, men også for selv at fange fisk.
Blandt lystfiskere er Hvide Sande kendt for
sild i foråret,
hornfisk i forsommeren og sidst men ikke mindst
makrel i sommer og efterår. Desuden fanges der også en del
skrubber og
isinger fra strandene og molerne ved Hvide Sande. Er man mere til fiskeri fra båd, er det også muligt at komme på en kuttetur til "Det Hvide Rev" efter
torsk, sej lange og lignende.
Sildene kommer til Hvide Sande i marts-april, og fanges hovedsageligt omkring slusen.
Sildene trækker mange lystfiskere til Hvide Sande, og til tider er der så mange lystfiskere ved slusen, at det kan være svært at få en plads.
Sildefiskeriet foregår med
sildeforfang, og er bedst når sluserne er lukkede. Du kan finde en udførlig guide til
sildefiskeri her på FiskeFoto:
http://www.fiskefoto.dk/artikel/begynderguide-til-sildefiskeri-og-et-par-tricks-/62Ca. en måneds tid efter
sildene kommer
hornfiskene til Hvide Sande. I april-maj fanges de første
hornfisk i Hvide Sande.
Hornfiskene fanges ligesom
sildene hovedsageligt ved slusen, men
hornfiskene kan også fanges fra molerne ved Hvide Sande, som går ud i Vesterhavet.
Hornfisk kan fanges på
blink,
kastepirk og med et
flådfisket stykke fisk.
Bemærk at der i 2015 blev indført betalingsfiskeri i området omkring slusen. Se mere her:
http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/ Makrellerne fanges fra molerne ved Hvide Sande, og af og til fra stranden omkring molerne.
Makrellerne kommer til Hvide Sande i juli. Når vinden har været i øst i et par dage, bliver vandet ved vestkysten som regel klart, og det betyder at
makrellerne kan jage småsild helt inde ved kysten.
Makrelfiskeriet ved den jyske vestkyst er derfor bedst, når det er østenvind, og det har været det i et par dage.
Makrellerne fanges på
blink,
kastepirk og
silde- eller
makrelforfang.
Skrubber og
isinger kan fanges fra molerne ved Hvide Sande, men også fra kysten nord og syd for Hvide Sande.
I havnebassinerne i Hvide Sande kan bl.a. fanges
ål,
ålekvabber,
multer og kutlinger.