Hej Simon
Hybrider kan ikke kaldes racer. De er
hybrider. Nogle
hybrider kan reproducere sig, mens andre ikke kan. Som regel har de, der kan, knap så god overlevelse og reproduktionssucces som forældrearterne, så de bliver sjældent meget talrige. Der er også tilfælde, hvor
hybrider tilbagekrydser med en af forældrearterne., og det kan gøre dem meget svære at kende.
Der findes for øvrigt flere forskellige artsbegreber, der dækker forskellige situationer. Det biologiske artsbegreb siger ganske vist, at de skal kunne få levedygtigt afkom, der ligner dem selv, men der findes mange tilfælde, hvor der er tale om ukønnet formering, gynogenese osv. I praksis er de fleste arter beskrevet ud fra et morfologisk artsbegreb, hvor man bare har grupperet alle individer, der ligner hinanden.
Vh.
Henrik Carl