Beskrivelse af turen:
Jakob skulle bruge en
artsfisker, til en artkel til Sportsfiskeren, om
artsfiskeri i Danmark. Så han kontaktede mig, og vi fik stablet en tur til Århus Havn på benene. Vi mødtes om formiddagen, ved området omkring Det Grønne Fyr og Isbjerget på Århus Havn. På det lave vand imellem stenene, var der masser af småfisk. Vi så
havkarusser, forskellige kutlinger,
tangsnarrer, tangnåle og en
trepigget hundestejle. Fiskene var dog ikke så nemme i dag, og det lykkedes mig kun at fange
havkarusser.
Senere på dagen flyttede vi fiskeplads, og rykkede helt ud til Det Grønne Fyr. Ved fyret var der godt med sej, og flere gange var der fuld hus på 5
sildefluer og
kastepirk. Alle fiskene var dog
undermålere. Ved bunden skete der også lidt. Jakob fik en lille
ising, og der var også masser af
havkarusser, samt en
fejlkroget tobis.
Sidst på dagen kom fotografen Søren som arbejder på Sportsfiskeren. Søren fik taget en masse billeder, så mon ikke der på et tidspunkt kommer en god artikel om
artsfiskeri i bladet.