Beskrivelse af turen:
Jeg var egentlig på tur efter
sortvels, men den glimrende ved sit fravær. Igen!
Så på vejen hjem slog jeg et smut forbi et spot hvor jeg har
hørt der skulle være chance for
hårhvarre, omend chancerne var små.
Efter ca. 15 minutter fandt jeg den endelig!
Et stykke reje blev præsenteret for snuden af den, men fisken trak sig i stedet baglæns, tydeligt generet af lyset fra min
pandelampe. Jeg skruede markant ned for lampen og prøvede også at lyse væk fra fisken, men skaden var sket. Stille og roligt svømmede fisken baglæns og ud af syne.
Det var ikke pæne gloser der rungede ud i natten efterfølgende.
Slukøret, men ikke opgivende, begav jeg mig videre på pladsen. Blot 5 minutter senere var der endnu én!
Den sad på en sten som skrånede ind under sig selv, så agnen kunne ikke blot sænkes ned foran den. I stedet skulle den svinges stille og kontrolleret ind til fisken.
Hver gang agnen stille svajede forbi fisken, løftede den hovedet og fulgte agnens bevægelser. Pludselig, HAPS!
Hurtigt
tilslag og lynende hurtig med det lille børnenet på bambuspind (jeg har lært at Mark Hemmingsens tidligere erfaringer med mistede
hårhvarre) blev fisken sikkert landet.
Nu var det kun glædesråb der rungede i natten. 😍
Svedende, træt og lykkelig gik jeg tilbage til bilen, fik taget et par billeder og sat den lille fætter ud igen.
TAK fordi
artsfiskeri er så fedt!