Beskrivelse af turen:
Hanne som jeg engang gik i folkeskole med, havde inviteret mig til at fiske i en lille mose ved hendes gård. Hun vidste ikke om der var fisk i søen, men hun mente bestemt at der var liv.
Da jeg ankom til gården, gik jeg først ned igennem haven for at se på søen. Med det samme stak en fisk af fra det lave vand ved siden af nogle
vandplanter. Det tydede jo godt, hurtigt fik jeg båret mit grej ned til søen. Inden jeg fik rigget stængerne til, skræmte jeg endnu en fisk som lavede en ordentlig hvirvel tæt på land!
Det kunne kun gå for langsomt med at få nogle liner i vandet. En stang blev rigget til med en bundforfang med
regnorm, en med
penneflåd og
regnorm og en med en lille død
skalle efter
gedde og
aborre. Underligt nok virkede søen som var ca. 40 x 40 meter og 1 - 1½ meter dyb fuldstændigt død, ingen små
skaller,
aborrer eller
gedder. Først da mørket faldt på kom der lidt smånap på den
flådfiskede
regnorm, det var forsigtige hug, som måske har været fra små
karusser eller hundestejler. Jeg turde ikke gå ned i krogstørrelse, for skulle der gå en god
suder, karpe eller andet på, ville jeg med sikkerhed miste den på en mikro krog.
Der skete ikke så meget om aftenen, så jeg lagde mig til at sove ved 1 tiden. Kl. 5 stod jeg op, for at give morgenfiskeriet en chance.
Om morgenen skete der lidt mere i søen, jeg så nogle hvirvler i overfladen midt på søen, og det boblede også lidt fra foderpladsen en gang imellem. Jeg havde en del meget forsigtige nap, men kl. 6:45 kom pludseligt et anderledes hug,
penneflådet gik under, og
modhugget faldt! YES - en fisk var kroget! Jeg tænkte først
suder eller stor
karusse, men en aflang torpedoformet fisk kom efter en god lille fight til syne ved søens bred. En smuk
græskarpe på 2,57 kilo og 57 cm!
Turen var reddet, og jeg kunne fortælle Hanne, at der i hvert tilfælde var
græskarper i søen. Med mit
landingsnet fangede jeg også en
nipigget hundestejle.
Måske skal søen have et forsøg en anden gang?