Beskrivelse af turen:
Efter en hel uge med
fiskefeber, hvor det af alle mulige årsager ikke har kunnet lade sig gøre at lufte stangen, fik jeg løbepas lørdag morgen. 05.30 kunne jeg ikke sove mere, det trak som en gal for at komme afsted. Mørke, regn, blæst - jeg elsker efteråret.
Jeg lagde ud med min favoritspinner - Mepps Messing i str. 5 rigget med
enkeltkrog. Der var ikke nogen kontakter på flere
hotspots, til trods for at jeg så et par fine bølger. Ved et budhug fik jeg ødelagt kliklåsen. Jeg havde ikke flere i min lille grejæske så jeg skiftede til en sort kondom
spinner - Mepps Flying C str. 3 med guld blad. Allerede på 5 kast var der hug. Helt op ad sivene på modsatte bred. En grim hanlaks på 70 cm kom fordi nettet til en skånsom genudsætning. Stor kæbekrog og godt farvet.
Jeg fortsatte opstrøms og kom op til et stykke jeg ikke tidligere har affisket grundigt. På et langt kast opstrøms til egen bred
falder der et tungt hug og fiske går straks i vejret, for herefter at bore sig ned i
grøden. Heldigvis er der hverken træer, buske eller andet i vejen på egen bred, så jeg kan løbe op til fisken. Den kommer fri af
grøden og ud i strømmen, hvor den tager flere solide
udløb tæt ved bunden. Efter et par minutter kommer den op til overfladen, og en flot fed hunfisk viser sig. Ind i nettet nænsom afgrogning, et hurtigt billede og retur til standpladsen.
Så var den dag sådan set reddet.
Fra nu af kommer jeg nok til at bruge kondom lidt oftere ….