Beskrivelse af turen:
Jeg var egentligt taget på fisketur efter
tangspræl, men...
Da jeg ankom ved den valgte fiskeplads var kl. 22, og jeg startede straks fiskeriet ved at rigge et rig til
tangspræl til, og derefter gik jeg en tur langs en lille flydebro i håbet på, at en
tangspræl ville vise sig frem i
pandelampens skær. Efter ca. 1 min. bliver mit synsfelt dog forstyrret af en helt anden fiskeart, nemlig en
lille tangnål, som lå på bunden. Efter at have observeret den
lille tangnål i ca. 1 min. blev det klart for mig, at jeg måtte skynde mig at rigge min lille
tanagokrog til. Den
lille tangnål agere nemlig helt anderledes end alle små tangnåle jeg tidligere har observeret. Denne
lille tangnål var tydeligvis på jagt efter bytte. Normalvis svømmer de små tangnåle, som jeg ofte har observeret under mit fiskeri, stille og roligt rundt, og viser ingen interesse for nogen former for agn fisket til dem, men denne var en klar undtagelse. Den
lille tangnål stod helt stille i vandet ved bunden og finnerne var alle fuldt udspilet og konstant sitrende. Med små hurtige ryk, var det tydeligt at se, at den bed ud efter et eller andet meget småt i vandet.
Jeg fik monteret en
tanagokrog i str. 36 med den mindste krogspids, jeg har med i min fisketaske. På det yderste af krogspidsen på et lille fragment af halen fra en lille mysis. I første forsøg huggede den
lille tangnål ud efter min agn og fik desværre fat i krogskaftet, som den nu blot stod med i munden. –lettere rådvild, tog jeg mig mod til at give et forsigtigt
modhug, men til mit uheld, fik krogspidsen desværre ikke ordentligt fat i mundvigen. Tangnålen virkede overhovedet ikke skræmt, og jeg forsøgte derfor endnu engang at fiske til den, og denne gang huggede den helt præcist på det lille stykke mysis agnet på krogspidsen, og med et kontant
modhug, kunne jeg nu løfte en for mig helt ny fiskeart på land.
Yes, min første stangfangede
lille tangnål… 😁
Den
lille tangnål blev målt til 11,9 cm på min tommestok.
Omend jeg ikke fandt
tangsprællen, som jeg oprindeligt fiskede efter, blev det nu alligevel til en herlig fisketur, med endnu en ny fiskeart til mit
artsfisker-CV.