Beskrivelse af turen:
I jagten på nye arter og en portion held…
Jeg var igen igen taget på opdagelsesrejse ved en af de mange spændende østjyske kyststrækninger. –Målet var at se om jeg kunne finde en
glastunge, en fiskeart, som jeg mistænker for ofte at blive forvekslet med yngel af almindelig tunge. Min inspiration kommer fra et opslag en svensk
artsfisker, som forleden havde fanget en
glastunge på lavt vand i Sverige. Dog er der som med så mange andre små fiskearter begrænset med information om fiskeartens præcise udbredelse og levevis. Derfor, er det på med pionerhatten og afsted mod vandet. Jeg ankom ved den valgte kyststrækning omkring midnatstid. Kysten blev søgt tynd i løbet af nogle timer med
tungevinduet og
isfiskestangen i hånden, dog uden held.
På min sidste rundtur langs et tangbælte ved land, fik jeg med
pandelampen lyst en lille fisk op i overfladen, som jeg ved første øjekast vurderede til at være en hundestejle, men da jeg fik
tungevinduet henover fisken, så fisken lige pludselig markant anderledes ud.
Under
tungevinduet, så jeg nu fisken tydeligt, og den så ud til at være mere eller mindre gennemsigtig, set fra oven. Af denne grund, gav jeg mig til at fiske til fisken, som jeg nu mistænke var en
glaskutling. –Lidt forskelligt agn agnet på en
tanagokrog blev præsenteret uden held, men efter et agnskifte til et mikrostykke
sandorm, huggede fisken minsandten…
-og om jeg ikke blev overrasket, da fisken kom op sikkert op i
tungevinduet.
I
tungevinduet lå nu en fisk, som havde en sølvfarvet side. Hurtigt fik jeg taget nogle billeder af fisken og herfra ned i min medbragte fotoboks. Efter at have nærstuderet fisken i fotoboksen, kunne jeg endelig juble, for dette var en helt ny fiskeart for mit vedkommende, hvilket betyder, at jeg nu har fanget 99 arter i Danmark. –Tilmed er fisken med næsten sikkerhed også den første stangfanget i Danmark. Yeah! Turen var mere end reddet fra at blive en
nultur, og tilmed havde jeg glemt alt om mit oprindelig mål om
glastungen, og ikke mindst det mange ture, som jeg havde til Lillebælt i vinters, hvor det ikke lykkedes mig at fange nogle af de stribefisk, som jeg af og til havde observeret under
tungevinduet. 😁 💪