Toggle navigation
Forside
Fiskearter
Intet resultat...
Vis alle arter
Aborre
Adriatisk stør
Almindelig tangnål
Ansjos
Atlantisk tun/blåfinnet tun
Belugastør
Berggylt
Bitterling
Blåstak/rødnæb
Brasen
Brisling
Bæklampret
Bækørred
Båndgrundling
Diamantstør
Dværgmalle
Elritse
Femtrådet havkvabbe
Finnestribet ferskvandsulk
Firtrådet havkvabbe
Fjæsing
Flire
Gedde
Glaskutling
Glastunge
Glatstør
Glyse
Grundling
Græskarpe
Grå knurhane
Gråhaj
Guldfisk / sølvkarusse
Guldmulte
Guldørred
Havbars
Havkarusse
Havkat
Havørred
Helt
Heltling
Hestemakrel
Hork
Hornfisk
Hvid stør
Hvidfinnet ferskvandsulk
Hvilling
Hvilugastør
Hårhvarre
Ising
Karusse
Kildeørred / fjeldørred / brødding / rødding
Knude
Kortfinnet fløjfisk
Kortsnudet stør
Krystalkutling
Kuller
Kulmule
Laks
Lange
Langtornet ulk
Lerkutling
Lille fjæsing
Lille hundefisk
Lille tangnål
Lubbe / lyssej
Løje
Makrel
Malle
Multe
Multe (tyndlæbet)
Nipigget hundestejle
Panserulk
Pighaj
Pighvarre
Pigsmerling
Regnbueørred
Regnløje
Rimte
Rudskalle
Rød knurhane
Rødspætte
Rødtunge
Sandart
Sandkutling
Sardin
Savgylte
Sej / mørksej
Sibirisk stør
Sild
Skalle
Skrubbe
Skægtorsk
Skælkarpe (inkl. koi karpe)
Slethvarre
Slimål
Smelt
Smerling (almindelig)
Småmundet gylte
Småplettet rødhaj
Snippe
Solaborre
Solskinsbars
Sorthaj
Sortkutling
Sortmundet kutling
Sortvels
Spejlkarpe (inkl. koi karpe)
Sperling
Spættet kutling
Stalling
Stavsild
Stenbider
Sterlet
Stjernehus/stjernestør
Stor næbsnog
Stor tangnål
Stribefisk (almindelig)
Stribet fløjfisk
Stribet mulle
Strømskalle
Suder
Særfinnet ringbug
Sølvkarpe
Sølvlaks
Sølvørred
Søørred
Tangkvabbe
Tangsnarre
Tangspræl
Tigerørred
Tobis (kysttobis)
Tobis (plettet tobiskonge)
Toplettet kutling
Torsk
Trepigget hundestejle
Tun (rygstribet pelamide)
Tunge / søtunge
Tungehvarre
Ulk
Vestatlantisk stør
Ål
Ålekvabbe
Fangster
Fiskekalender
Årskalender
Alle fangster
Alle stemningsbilleder
Statistik over fangster
Statistik over brugere
Hvad vejer en fisk?
Artsjagt
Fiskemetoder
Grej-udfordringen 2023
Viden
Artikler
Artikler om fiskeferie i udlandet
Fiskeordbog
Fisk på andre sprog
Put and take
Turbåde i Danmark
Populære fiskepladser i Danmark
Mindstemål og fredningstider
Billedoversigt alle danske arter
Billedoversigt alle danske ferskvandsfisk
Billedoversigt alle danske saltvandsfisk
Billedoversigt danske fladfiskearter
Billedoversigt danske laksefisk
Billedoversigt danske karpefisk
Billedoversigt danske størarter
Billedoversigt danske hajarter
Billedoversigt danske kutlinger
Billedoversigt danske torskefisk
Billedoversigt danske rovfisk
Billedoversigt danske mikroarter
Undervandsbilleder af danske fiskearter
Links til hjemmesider om lystfiskeri
Lystfiskeri i ferien
Slang for lystfiskere
Danmarksrekorder
Fiskebiograf
Fiskequizzer
Oversigt over fiskegrej og fiskeudstyr
Lystfiskerjokes
Sammenligning af fiskearter
Bruger
Log ind
Opret bruger
Glemt kodeord
Forum
Forum startside
Fiskeri generelt
Hvad har jeg fanget?
Grej og teknik
Fiskehistorier
Fiske-videoer
Ikke fiskerelateret
FiskeFoto
Om FiskeFoto
Bliv annoncør
Min bruger
Fiskeri ved Saltstraumen i Norge 2013
FiskeFoto.dk
›
Artikler
›
Fiskeri ved Saltstraumen i Norge 2013
Oprettet mandag d. 9. september 2013
En fiskeferie til Saltstraumen med min bror og to kammerater bød på et spændende fiskeri efter mange forskellige arter, nærmere bestemt 15. Herunder
følger
lidt detaljer om vores fiskeri efter de forskellige arter. Alt fiskeriet foregik fra båd, som vi havde lejet på den campingplads vi boede på – en fin styrepultsbåd med en 60 hestes
motor
. Vi var ualmindeligt heldige med vejret – solskin, stille og lunt de fleste dage. Fordelen ved området er dog at selv om vejret er dårligt vil man altid kunne finde et sted at fiske.
Sej
Sejen eller mørksejen er den klart mest dominerende fisk i og omkring Saltstraumen. De fleste sej er småsej op til 1 kg og de hugger på stort set alt hvad der bliver serveret. Hvis man vil forsøge at undgå de små sej må man fiske med store agn. Store jigs er en god agn til de lidt større sej. Vi fangede dog kun en håndfuld eller to over de 2 kg med den største på lige godt 5 kg. På billedet ses en fin sej på knap 4 kg fanget i selve strømmen omkring vandvending. Sejene kan dog blive meget større og den tidligere verdensrekord er fanget i Saltstraumen og så tilmed fra land.
Torsk
Næst efter sejen er
torsk
en den mest almindelige fisk at fange omkring Saltstraumen.
Torsk
ene står oftest ved bunden, men man kan dog også af og til træffes i de frie vandmasser når de jager stimer af byttefisk som eksempelvis
sild
.
Torsk
en kan træffes på alle dybder fra det helt lave vand til dybder på over 200 meter. Dybest fangne
torsk
som også var turens største, var et sandt monster på 147 cm og 25 kg fanget på 206 meter vand. Sådanne
torsk
er dog uhyre sjældne. De fleste
torsk
ligger på mellem 1-5 kg, men der er også gode chancer for
torsk
mellem 5-10 kg. Turen bød også på en rigtig flot
prop
ortioneret
torsk
på 13,2 kg fanget i selve strømmen.
Makrel
Vi fangede en del
makrel
ler på mange forskellige positioner. Dette er noget anderledes i forhold til de andre gange jeg har været ved Saltstraumen, hvor det kun blev til enkelte
makrel
ler. Måske skyldes det at vi har været et par uger senere afsted i år.
Makrel
lerne er generelt noget større end dem man fanger langs de danske kyster. Det er mere almindeligt at
makrel
lerne vejer over 500 gram end under og der var en del gode eksemplarer på 600-800 gram. Vi røgede nogle enkelte
makrel
ler og så brugte vi de fleste af
makrel
lerne som agn.
Lange
Langer fangede vi en del af. De fleste på dybder mellem 50-80 meter. Der var langt fra langer på alle de pladser vi fiskede på, men på de pladser hvor vi fangede langer var der så til gengæld ofte flere. De fleste langer lå vel på mellem 1-3 kg med de 3 største på 3,8, 4,4 og 5,1 kg. Langerne er nogle gode fightere og så er de udstyret med et grumt tandsæt af sylespidse tænder, der rasper linen for et godt ord – så benyt gerne forfang med en linediameter på minimum 0,70. En lang tang til at løsne krogen er også et must når en arrig lange skal afkroges.
Brosme
Brosme
n er nok en lidt mindre kendt fisk herhjemme sikkert fordi der ikke er så mange steder den kan fanges og så fordi det ikke er den allerbedste spisefisk.
Brosme
r fangede vi en del af så snart vi kom ud på dybder over 100 meter. Enkelte
brosme
r fangede vi inde på 50-60 meter vand. De største
brosme
r blev fanget på det dybeste vand. Det lykkedes en af mine kammerater at fange en imponerende trio på 6,67, 9,16 og 9,26 kg indenfor en god times fiskeri på dybder over 300 meter. Det meste fiskeri foregik med agnede forfang og pirk.
Rødfisk
Rødfisken er en ret specielt udseende fisk med sin gennemgående røde farve. Det er dog mindre eksemplarer vi har fanget på 20-30 cm. Langt de fleste rødfisk har hugget på mellem 50-80 meter vand. Vi har fanget dem med
makrelforfang
eller andre typer forfang enten agnede eller naturel. Vær opmærksom på at der er et
mindstemål
på 32 cm. Det vil sige at alle de rødfisk vi fangede var
undermåler
e. Desværre er rødfiskene ikke specielt hårdføre hvilket vil sige at selv rødfisk fanget på 50 meters dybde ikke overlevede turen til overfladen. En del af de rødfisk vi fangede endte derfor deres dage som ørneføde. Et imponerende syn at se fiskeørne og havørne gribe de døde fisk fra vandoverfladen i
hø
j fart.
Kuller
Kuller
en er også en ret almindelig fisk på de kanter når man rammer dybder på omkring 40 m.
Kuller
en er en rigtig god fighter. De fleste eksemplarer vi fangede lå mellem 1 og 2 kg, men der var nu også nogle stykker over, med den største på knap 3,5 kg. Vi fangede
kuller
ne på pirk og ophænger med eller uden agn.
Hajer
Den sidste dag hvor vi eksperimenterede på det dybe vand (+ 300 m) havde vi held til at fange nogle hajer. De to arter vi fangede var
sorthaj
og
ringhaj
, som ikke bliver voldsomt store. De eksemplarer vi fangede var på 200-600 gram. Det var nemt nok at mærke huggene på det dybe vand, det var dog straks svære at mærke om de var krogede, og man ruller ikke bare sådan uden videre sin agn op fra mere end 300 meters dybde for bare lige at tjekke om der er noget på og om agnen er der endnu.
Øvrige arter
De øvrige arter vi fangede må kategoriseres som spredte fangster. Hvis man gerne vil gå efter at fange mange forskellige arter må lektien være at opsøge mange forskellige pladser, og ikke bevidstløst satse på de pladser hvor man havde godt fiskeri dagen før. De øvrige arter vi havde held til at fange var:
Ising
,
Håising
, knurhane,
hvilling
,
glyse
og
havkat
.
Forfatter:
Jeppe Lund
Brian med en
brosme
på 9,26 kg og 99 cm.
Jeppe med turens næststørste
torsk
på 13,2 kg. Efter et par hurtige billeder blev den velproportionerede fisk genudsat.
Det er bare med at nyde magsvejr som dette. Vejret er som regel ret ustadigt på disse kanter.
Monsteret fra dybet og dets overmand.
Torsk
på 147 cm og 25 kg fanget på 206 m Vand.
Jeppe med PR lange på 3,8 kg fanget på 80 m vand tæt under land.
Jeppe med en
lille rødfisk
, der kort efter endte som ørneføde.
Sej på knap 4 kg fanget i selve strømmen omkring strømvending.
Samme sej med Skjerstadfjorden som baggrund.
Jørgen med en syg
brosme
.
Jeppe med en kæmpekrabbe der kom lidt for tæt på de agnede kroge.
Kæmpetorsken klar til slagtning.
Endelig fik Jørgen langen på land efter flere dages forgæves forsøg.
En heldig fangst. Lille
havkat
(havkilling) på 1,6 kg.
Jørgen med en
torsk
på næsten 5 kg fanget på en stor Storm-jig.
Første haj i båden. Jeppe er ikke helt tryg ved situationen, men man har jo også
hø
rt mange skræmmehistorier om hajer.
Et smukt eksemplar af
sorthaj
på 430 gram og 45 cm. Fisken huggede på mere end 300 meters dybde.
Så glad kan man se ud når man har indfriet løftet om at fange en haj på turen.
Andre artikler
Albanien 2024
Artsfiskeri på charterferien
Kreta 2024
Gran Canaria 2024
Kap Verde 2023
Sicilien 2023
Azorerne 2023
Gran Canaria 2023
Kap Verde 2022
Azorerne 2022
Kuttertur på Nordsøen
Gran Canaria 2022
½ torsk om dagen!
Malta 2022
Gran Canaria 2021
Kattegat spærres
Regnorm
Tungevinduet
Azorerne 2019
Rhodos 2018
Gran Canaria 2018
Lystfiskeri i Belgien 2018
Gran Canaria 2017
Norge 2017
Borneo 2017
Sørøya 2017
Tenerife 2016
Tunfiskeri i Sverige
Hybrider blandt karpefisk
Færdsel på isen
Kalymnos 2015
Tenerife 2015
Saltstraumen 2015
Fang en danmarksrekord
Guide til sildefiskeri
Kreta 2014
Guide til multefiskeri
Mallorca 2014
Filetering af sej / mørksej
Fiskeriets Hus 2014
Tenerife 2013
Kreta 2013
Fiskeri i Norge 2013
Aqua Silkeborg 2013
Cypern 2012
Isfiskeri Norge 2011
Nordsøen Oceanarium
Fuerteventura 2011
Norge 2011
Kreta 2010
Norge 2009
Norge 2008
Kreta 2009
Fiskeauktion
Azorerne
Kattegatcentret
Vis alle artikler
Shopping guide
Sport Dres
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Emma Line
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Geoff Anderson
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
Netbait
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
fiskpaakrogen.dk
Spændende fiskegrej til en god pris!
Fiskeri efter havbars fra klipperne i England
Fiskekalender
I
november
måned er det tid til at fange
aborre, gedde, skalle, regnbueørred, havørred, bækørred, panserulk, femtrådet havkvabbe, brasen, rudskalle og mange flere.
Læs mere om fiskeriet i november
Vælg måned, og se fangster
- Vælg måned -
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Årets største fisk
1.
Belugastør
60,700 kg.
2.
Hvid stør
52,800 kg.
3.
Sibirisk stør
40,700 kg.
4.
Sibirisk stør
39,600 kg.
5.
Diamantstør
38,200 kg.
6.
Sibirisk stør
34,400 kg.
7.
Diamantstør
28,500 kg.
8.
Diamantstør
14,700 kg.
9.
Hvid stør
11,600 kg.
10.
Gedde
8,700 kg.
Vis mere statistik...
Hyppige fangster
1.
Aborre
928 fangster.
2.
Skalle
539 fangster.
3.
Gedde
412 fangster.
4.
Regnbueørred
287 fangster.
5.
Bækørred
268 fangster.
6.
Skælkarpe (inkl. koi karpe)
213 fangster.
7.
Rudskalle
207 fangster.
8.
Torsk
189 fangster.
9.
Skrubbe
156 fangster.
10.
Makrel
154 fangster.
Vis mere statistik...
Vent venligst...