Artsfiskeri på charterferien

FiskeFoto.dk › Artikler › Artsfiskeri på charterferien

Oprettet tirsdag d. 24. september 2024

Huskeliste til ferien

Fisketasken eller grejboksen derhjemme er nok altid pakket og klar til en fisketur med det grej man nu bruger mest og måske lidt ekstra. Men når fiskeudstyret skal i kufferten, skal det begrænses lidt, hvis man vil undgå for meget overvægt i bagagen. Her vil jeg gennemgå det grej man bør overveje at tage med, når der skal pakkes til ferien.

Stang og hjul
De fiskestænger, som vi har i arsenalet derhjemme, er normalt to- eller tredelte. Det betyder, at de ikke kan være i en normal kuffert. Kig eller søg efter ”rejsestang”, ”flerdelt fiskestang” eller ”travelrod” når du skal finde en fiskestang, som passer i kufferten. Det almindelige fiskehjul som bruges til det hjemlige fiskeri, virker lige så godt i syden. Så her skal der ikke investeres i nyt udstyr.

Fangstnet
Et fangstnet med et godt langt skaft er godt til fiskeri i havne og ved høfder. Nettet skal kunne foldes sammen, så det kan være i kufferten, og det skal veje så lidt som muligt. Til langt de fleste fangster er et fangstnet dog ikke en nødvendighed. Husk at tjekke op på reglerne for desinficering af eksempelvis dit net inden afrejse.

Endegrej
Til medefiskeriet efter mindre fiskearter kommer rigtigt langt med simpelt endegrej! Enkeltkroge i forskellige størrelser, gerne helt ned i en størrelse 16, 18 eller 20. En 0,16 nylonline er slet ikke for tynd til let medefiskeri i syden. Den tynde line bruges kun til at binde forfang. Hovedlinen kan være den line, du i forvejen har på dit fiskehjul. Med små klemmebly og synk fra 5 - 30 gram skulle man være godt dækket ind.

Naturlig agn
Agn behøver man ikke at have med hjemmefra. Det er som regel nemt at finde frosne rejer, fisk, blæksprutter, muslinger og lignende selv i de små minimarkeder. Hvidt brød er lidt overraskende, faktisk en udmærket agn til sydens småfisk.

Saks eller kniv
Når der skal skæres agn, og en fisk eller en blæksprutte skal deles op i passende agnstykker er en kniv eller en saks uundværlig. Hvis du har skåret dig på fiskekniven eller stukket dig på en fisk, har du naturligvis altid et plaster i fisketasken!

Tang
En lang tang er et godt redskab, når en ukendt fisk skal håndteres sikkert. Selvom at fisken måske ser farlig ud, og spræller lidt rundt, skal den alligevel behandles ordentligt. En plasticpose med lidt vand på er en fornem afkrogningsmåtte, især hvis alternativet er en brandvarm betonmole med sand og grus på.

Kort
Mange steder bliver der uddelt gratis landkort, som en slags reklame, når man lander på feriedestinationen. Et landkort eller et printet kort hjemmefra er praktisk, hvis man lige skal have udpeget et godt fiskespot af en af de lokale.

Solbriller
Solbriller hører sig til, når man er på ferie og solen bager. Men et par polaroid solbriller kan være særligt anvendelige, når der skal spottes fisk.

Taske
En mindre rygsæk er god at have med, når man skal på kortere fisketure. Man kan med fordel bruge rygsækken som taske til ens håndbagage, så fylder og vejer den ikke unødigt i den bagage, som checkes ind.

Den nemme løsning
Ønsker man helt at undgå at tænke på at pakke grej til ferien, kan man vælge at ”nøjes” med en turbåd med ”all inclusive”. En tur med en turbåd er som regel en pakke, hvor lån af fiskeudstyr, drikkevarer og måske en sandwich er inkluderet. En ting der dog ikke er med i pakken er medicin imod søsyge. En omgang søsyge kan ødelægge en tur på havet totalt. Der findes forskellige former for piller imod søsyge, men søsygeplastre er især effektive.

Sydens spændende og nye fiskearter har i mange år været i fokus, når jeg har været ude at rejse. På mine rejser til bl.a. Kreta, Malta, Sicilien, Mallorca, Azorerne, Gran Canaria og Kap Verde, har jeg fanget et hav af forskellige fiskearter. Her vil jeg fortælle om mine erfaringer med fiskeri og artsfiskeri på charterferien.

Denne artikel er en udvidet udgave af artiklen som blev bragt i bladet Sportsfiskeren udgave 02 2024.

På havnen i den gamle bydel i Chania på Kreta fisker en gammel mand efter små multer med brødstykker, på badestranden på Gran Canaria, er der masser af små, farvestrålende påfuglegylter og havruder, og i tvillingesøerne på São Miguel, Azorerne finder du store skælkarper og spejlkarper, der cruiser rundt imellem grødebælterne lige ved den gamle bro.
Måske har du været på et af disse steder på din sommerferie i syden, eller måske har du set andre spændende fisk lignende steder og tænkt: Bare jeg lige havde haft min fiskestang med!
Men hvorfor ikke tage lidt fiskegrej med på charterferien og stille fiskeiveren?
Der er ingen problemer i at checke alt fra fiskekniv, kroge, fiskehjul og fiskestang ind i bagagen sammen med den øvrige ferieoppakning, og har man en artsfisker i maven, er der rig mulighed for at få mange nye fiskearter på tavlen, hvis man fletter et par fisketure ind i charterferien.

Det startede på Gran Canaria

Som barn var jeg som så mange andre på solferie til Kreta, Tenerife og Gran Canaria med mine forældre og brødre. Hotellerne som vi boede på, lå altid tæt på havet, og det var godt. Det meste af ferierne gik nemlig med at bade og fiske! Fiskeriet foregik med små fiskenet, og på Kreta fangede vi blandt andet sardiner og en stor ottearmet blæksprutte. På en senere tur til Gran Canaria så vi en masse små fisk i en kanal ved havnen. Vi havde intet fiskeudstyr med, og det var ikke lige til at købe noget i området. I en souvenirbutik fandt vi dog et badge med en sikkerhedsnål bagpå. Sikkerhedsnålen blev pilet af, bøjet og bundet på en stump snor. Med sikkerhedsnålen fangede vi en lille multe i havnen, og den blev startskuddet på fiskeriet på de mange ferier sydpå. Først kom en enkelt fiskestang, et lille hjul, en prop og et par fiskekroge med på ferien, men de sidste mange ture sydpå, har for mit vedkommende været rene fisketure, hvor jeg har haft rigeligt af grej i kufferten. Jeg har altid været meget interesseret i fiskearter, så det er kommet naturligt til mig, at fange så mange forskellige fiskearter som muligt. Om fiskene så vejer 5 kilo eller 5 gram er ikke så vigtigt. På Gran Canaria, Azorerne og Kap Verde har jeg haft det mest spændende fiskeri efter alverdens fiskearter.

Fremmed vand

Når man kommer til et nyt land og nyt fiskevand, giver det mulighed for en hel ny verden af fiskearter og fiskepladser. Det kan godt betale sig at researche lidt hjemmefra. Det kan være svært at finde information om specifikke fiskepladser, men spørger man lidt på udenlandske forummer eller Facebook-grupper kan det give pote. Et kig på satellitbilleder via Google Maps kan også være en god hjælp. Her kan man ofte se om kysten ser spændende ud, og om der måske er en mole, en havn eller klipper, som man kan komme ud på og fiske fra. Den bedste hjælp er dog ofte at spørge de lokale om hjælp. Receptionisten på hotellet eller tjeneren på en restaurant ved ikke nødvendigvis noget om fiskepladser, men går man en tur på havnen og finder nogle, som fisker, kan de sikkert pege nogle fiskepladser ud på et kort. Ofte vil man opleve at nogle lokale slet ikke kan tale engelsk, men med lidt fagter og tegn kan man som regel kommunikere alligevel. Ordet ”pesca” er godt at kunne. Det betyder ”fiskeri”, og det kan forstås af de fleste som taler spansk, portugisisk eller italiensk.

Kom rundt

Hoteller og ferielejligheder ligger ofte tæt på havet, og mange steder vil der være mulighed for at finde en fiskeplads ved havnen eller direkte fra stranden i gåafstand fra hotellet. Det kan dog være en fordel at komme rundt til forskellige fiskepladser, som ligger længere væk. Busser eller taxi kan bruges, men en lejet bil, scooter eller motorcykel giver en hel anden frihed, når man skal finde en afsides beliggende fiskeplads. En lille bil kan ofte lejes i en uge for 1.000 – 2.000 kr., hvilket jo er til at overkomme.

Fiskeferie på budget

Mange tager på sommerferie i udlandet, men for mig giver det meget mere mening at tage sydpå, når vejret gråt og trist i Danmark. Derfor har langt de fleste af mine rejser lagt i efterårs- og vintermånederne. Har man en fleksibel arbejdsgiver, som kan bevillige en ferie med et par ugers varsel, kan der være mange penge at spare med en såkaldt afbudsrejse. Mange gange har jeg været af sted i en uge til Kreta, Gran Canaria eller Tenerife for 2.000 – 2.500 kr. for flyrejse og hotel! Retur flybilletter uden hotel kan nogle gange findes hel ned til 800 kr., hvis man kan rejse med kort varsel.

Almindelig svalehalebars (Anthias anthias).

Artsfiskeri på charterferien i Sportsfiskeren.

Guinea-kuglefisk (Sphoeroides marmoratus).

Almindelig aftrækkerfisk (Balistes capriscus).

Sorthalet bars (Serranus atricauda) fanget ved dørgning.

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).

Min tilgang til fiskeriet

Som tidligere nævnt har forskellige fiskearter altid interesseret mig. Om det så har været en ferskvandsulk fra en vestjysk å, eller en farvestrålende påfuglegylte på Gran Canaria. På mine ture i syden, har jeg fisket mest i havne og på moler. Her er der både mulighed for at fiske på lavt og dybt vand, og der kan fiskes med relativt let grej.
Det er altid en god idé, at prøve at forfodre lidt, når man kommer til en ny fiskeplads. Noget hvidt brød kan mange gange lokke et hav af småfisk til, og nogle gange kan man endda opleve, at de mange småfisk lokker større rovfisk til pladsen. Små kugler eller pølser af brød på en enkeltkrog er en super effektiv agn, selv til fisk som man nok normalt vil betegne som rovfisk. Et stykke brød som synker langsomt fungerer godt, og alt man behøver, er en enkeltkrog for enden af linen. Jeg har ofte oplevet at fiskene har spist forfodringen, men ladet krogagnen være. I sådan et tilfælde kan det hjælpe at skifte til en mindre krog og bruge tyndere forfangsline, således at fiskene ikke så nemt spotter, at der er noget lumsk ved agnen.
Til fiskeri på bunden er fisk, blæksprutte eller rejer en bedre agn. De små stykker madding fiskes på et simpelt bundrig med synk i bunden og en enkelt eller to linetjavser med enkeltkroge oppe af linen.

Disse arter møder du ofte

De fleste af de fiskearter som man støder på under varmere himmelstrøg, fanger man normalt ikke i Danmark, dog kan der være lidt gengangere som hornfisk, fjæsing, multe og havbars.
En meget typisk fisk fra havnene i syden, og en fisk om er nem at spotte er multen. Multerne er som regel ikke så store, som de er i Danmark, men der kan være stimer på tusindvis som er meget villige til at spise brød fra overfladen. På trods af at multerne, spiser forfodring, kan de være utroligt sky og en lille krog og tynd line er nærmest et must, for at overliste dem. Længere nede i vandsøjlen finder man ofte fiskearter som bastardgryntefisk, sorthale, okseøjefisk, påfuglefisk, gaffelmakrel og tobåndet havrude. Disse arter kan ligesom multerne også fanges på små stykker af mast brød, men et stykke fisk, blæksprutte eller reje er også en god agn. På havnens bund lurer arter som muræne, kutlinger, øglefisk, fjæsing, rokke og mulle. De bundlevende fisk fanges næsten altid på fisk, blæksprutte eller reje.
Tager man en tur på havet med en båd, giver det mulighed for lidt andre arter. Store rokker, hajer, tun, pelamider og ravfisk er ikke ualmindelige at fange!
I det ferske vand er arterne lidt mere hjemlige. Karper findes mange steder, og vores helt almindelige aborre, gedde, skalle, regnbueørred og sandart findes eksempelvis også på de Portugisiske øer Azorerne. Der kan dog også fanges mere eksotiske arter som bass, tilapia og moskitofisk i nogle ferske vande, eksempelvis på Gran Canaria.

Farlige fisk i fremmed farvand

I Danmark kan vi kystnært kun støde på to giftige fiskearter – fjæsing og lille fjæsing, som begge har giftige pigge. Disse to fiskearter kan man også støde på i syden, men der findes flere og giftigere arter, som man også skal have respekt for. F.eks. madeira-dragehovedfisk og forskellige giftige rokker. En billedsøgning på Google, kan give et hurtigt overblik over de giftigste fiskearter på feriedestinationen.
Ud over at en fisk kan have giftige pigge, kan den også være farlig på andre måder. Det siger sig selv, at man ikke skal have fingrene i nærheden af barracudaens sylespidse tænder, men andre og mindre fisk kan også bide fra sig. F.eks. har pindsvinefisk, kuglefisk, papegøjefisk og aftrækkerfisk et utroligt hårdt bid, på trods af at deres munde ser små og uskyldige ud. En lang tang er uundværlig, når en ukendt og måske giftig fisk skal håndteres.

Fisketegn og mindstemål

Selvom man er turist, skal de lokale regler overholdes. Mange steder er reglerne sådan, at man frit kan fiske i havet, men fiskeri i ferskvand kræver et fisketegn. Man bør undersøge om man har brug for et fisketegn på feriedestinationen, før man tager af sted. Det kan nemlig være en omstændig affære at købe fisketegn, og nogle gange skal fisketegnet bestilles i god tid. Jeg har faktisk fået kontrolleret mit fisketegn i udlandet, og det er aldrig sket for mig i Danmark.
Der kan være fredning og mindstemål på nogle fiskearter. Vil man hjemtage fisk, bør man sætte sig ind i disse regler, men ellers er den sikre løsning jo at genudsætte alle fisk.

På artstur til Azorerne

Lad os nu tage til øen São Miguel som jeg efterhånden har fisket på nogle gange. Øen ligger langt ude i Atlanterhavet, og er en del af den portugisiske øgruppe Azorerne. På min seneste tur til Azorerne fangede jeg omkring 18 forskellige fiskearter i både ferskvand og saltvand.
São Miguel er utroligt frodig, der er eksotiske planter, blomster og træer over alt. I de høje bjerge starter vandløbene, som løber ned igennem klippeterrænet for til sidst at løbe ud i havet. I midten af bjergene i de store vulkankratre, er der smukke søer med spritklart vand. Kystlinjen består hovedsageligt af klipper, men der findes også strande, hvor der kan bades og fiskes. Der er meget vulkansk aktivitet på São Miguel, og mange steder rundt omkring på øen er der varme kilder, og steder hvor svovlgasser vælter op af jorden. Ved byen Furnas er der særligt meget vulkansk aktivitet, og her kan man gå en tur iblandt de mange varme kilder, eller købe mad som er tilberedt direkte i den varme vulkanske undergrund.

På São Miguel har det meste af mit fiskeri i havet foregået i havnebassiner. Der er ofte en del bølger på Atlanterhavet, så fiskeri fra ydersiden af moler, fra klipper og fra strande kan være noget udfordrende. I havnene er der altid forholdsvist stille vand, og man kan ofte fiske på dybt vand, uden at kaste ret langt ud.

Når det er højvande oversvømmes klipperne ved kysten, og fordybningerne i klipperne fyldes med friskt havvand. Ved lavvande kan man tørskoet fiske i de mange små klippesøer, og der er gode muligheder for at fange småfisk som multer og kutlinger. I de små klippesøer kan det være en stor fordel at fiske med en kort isfiskestang. En kort pind med en halv meters fiskesnøre bundet i enden, kan også bruges i en snæver vending.

Fiskeri i havne og på moler

Ponta Delgada

En af de havne som jeg fiskede mest i på denne tur, var havnen i Ponta Delgada. I en stor del af havnen må der ikke fiskes, men i den vestligste del af havnen er fiskeri tilladt. Tidligere har jeg fanget både kuglefisk og papegøjefisk i havnen. Den lille oppustelige kuglefisk og papegøjefisken med det karakteristiske næb og til tider farvestrålende udseende, var to arter, som jeg god kunne tænke mig at hilse på igen.
Papegøjefiskene går og græsser på bolværk og skibe, så de er ofte til at spotte, hvis man går en tur på havnen. Denne gang havde jeg ikke held til at spotte nogle papegøjefisk, men til gengæld så jeg en kæmpe stime af sorthaler på det lave vand ved et slæbested. Sorthalen er meget almindelig på São Miguel, og den leverer en god fight. En del af fiskene i stimen af sorthaler havde en pæn størrelse, så jeg måtte hellere se om jeg kunne få krogen i en af dem. Selvom at sorthalen nok egentligt er en rovfisk, spiser den også gerne et stykke toastbrød, som er rullet til en lille pølse på et par centimeter. Måske ligner brødet en lille reje eller en anden form for naturlig føde. En forfodring af brød satte rigtigt gang i fiskene, og der var også hurtigt bid af en sorthale. Der var en tendens til, at jeg fik mange små fisk og ikke nogle af de helt store. Som et eksperiment monterede jeg et splithagl 10 cm fra krogen. Det fik agnen til at synke væsentligt hurtigere, og på den måde kunne jeg måske nå ned til de store sorthaler, før de små tog agnen. Teorien holdte stik, og der kom hurtigt flere at de større individer på land.
Havnens kuglefisk fik også et skud. Kuglefiskene har jeg før fanget helt ved bunden på et lille stykke reje eller blæksprutte. Jeg prøvede først at fiske et sted på havnen, hvor jeg før har fanget flere kuglefisk. Der var slet ikke noget aktivitet ved bunden, så et andet sted måtte prøves. I et hjørne af havnen stod en del mennesker og fiskede, på jorden lå flere døde og indtørrede kuglefisk, som bare var blevet efterladt. Kuglefisk kan klippe fiskeline over med det lille næb, så det er måske grunden, til at de lokale fiskere ikke har genudsat fisken. Kuglefiskene var måske helt fisket væk fra pladsen, for jeg fik ingen på krogen. Til gengæld var der mange andre småfisk som okseøjefisk, arkananiskblankesten, påfuglegylte, blå hestemakrel og guldmulte.

Rabo de Peixe

I havnen i Rabo de Peixe kan der både fiskes i et dybt havnebassin og på ydersiden af en mole ved indsejlingen. På ydersiden har jeg før haft godt fiskeri efter gaffelmakrel, og i havnebassinet har jeg fanget mange forskellige småarter som fx bastardgryntefisk og tobåndet havrude.
På denne tur startede jeg fiskeriet på ydersiden af havnen. Der kan parkeres ved havnebassinet, og via en trappe kan man gå op oven på molen. Derefter skal der kravles lidt ned af nogle store betonblokke, før man kommer til fiskepladsen ved indsejlingen. Jeg har før lokket gaffelmakreller til at hugge på flydende toastbrød og pølser af mast toastbrød, så det var også taktikken på denne tur. Brødet lokkede ikke andet en små multer til, men da jeg lod min krogagn synke helt til bunden, var der alligevel bid. En fin tobåndet havrude kunne ikke stå for en bid brød.
I selve havnebassinet gik fiskeriet bedre. Den første fisk der kom på land her, var lidt overraskende en aftrækkerfisk. Aftrækkerfisk har jeg før fanget på Azorerne, men kun under bådfiskeri. Senere fulgte mange sorthaler og små multer.

Jørn fisker i Ponta Delgada.

Almindelig papegøjefisk (Sparisoma cretense).

Brun muræne (Gymnothorax unicolor).

Almindelig blankesten (Pagrus pagrus).

Fiskeri i havnen i Ponta Delgada.

Guldmulte (Chelon auratus).

Fiskeri i Rabo de Peixe.

Tobåndet havrude (Diplodus vulgaris).

Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).Gaffelmakrel (Trachinotus ovatus).

Almindelig aftrækkerfisk (Balistes capriscus).

Okseøjefisk (Boops boops).

Jørn fighter aftrækkerfisk.

Ferskvandsfiskeri

Tvillingesøerne Lagoa Verde og Lagoa Azul

Selvom at man er omgivet af saltvand, når turen går til De Kanariske Øer, Azorerne eller en anden ø i Europa, er det altid spændende at fiske lidt i ferskvand, hvis det er muligt. Jeg har fisket i ferskvand og fanget karper og blackbass på Gran Canaria og Sicilien, men det bedste ferskvandsfiskeri har jeg helt sikkert haft på São Miguel.
Ferskvandsfiskeriet var også noget af det første, som jeg kastede mig over på denne tur. De flotte Tvillingesøer Lagoa Verde og Lagoa Azul skulle besøges. De to søer er adskilt af en flot gammel bro lavet i sten. Rundt om søerne går der stier og veje, her står hortensiaerne tæt. Hortensiaerne er nærmest en slags varemærke for São Miguel, og de kan bl.a. findes i kilometerlange bælter langs vejene i bjergene.
Mine erfaringer sagde mig, at Tvillingesøerne nærmest med garanti kunne kaste et par nemme brødspisere af sig. Toastbrød, franskbrød eller andet lyst brød, er en utrolig alsidig og billig agn. Et stykke brød kan mases helt sammen, så det hurtigt synker, det kan mases let, så det synker langsomt ned igennem vandsøjlen eller det kan fiskes helt umast så det flyder på overfladen. Et stykke brød som enten synker meget langsomt eller ligger på bunden, er ofte et hit til karper, men nogle gange kan de også lokkes til at tage flydende brød fra overfladen.
En let brise gjorde, at der nogle steder var lidt bølger på Lagoa Verde. Tæt på broen fandt jeg et sted med lidt læ, og her kunne jeg nemt spotte karperne i det klare vand. En håndfuld let maste brødstykker blev kastet ud som forfodring, og så var det bare at vente på en karpe. Karper kom der, og flere af dem havde en fin størrelse. For enden af min line havde jeg monteret et lillebitte bobleflåd og en størrelse 6 widegape enkeltkrog med brød på. Bobleflådet bruger jeg mest som kastevægt, skal jeg ikke kaste ret langt, undlader jeg helst at have flådet på. Generelt fisker jeg med så lang afstand imellem bobleflåd og krog, at brødet bare ligger på bunden. Når man fisker på denne måde, eller helt uden flåd, er det vigtigt at man hele tiden kan se krogagnen, så der kan gives modhug, lige når en karpe har taget agnen.
Dagens første fisk blev en skalle, men derefter kom der hurtigt noget større i nettet. Først en mindre skælkarpe på omkring 1½ kilo og lidt senere en større skælkarpe på omkring 2½ kilo. Den sidste fisk var mager, hovedet, læberne og finnerne var store. Det kan nemt tyde på, at fisken har levet i søen i rigtigt mange år. Ud over skælkarper og skaller findes der også spejlkarper, aborrer og gedder i Tvillingesøerne.

Lagoa do Fogo

Black bass, largemouthbass eller på latin Micropterussalmoides er en populær sportsfisk i USA, og det er sikkert derfor, at mange kender til fiskearten, selvom at vi ikke har den i Danmark. Men man behøver ikke at rejse helt til USA, for at fange en blackbass. Black bass findes mange steder i Europa, bl.a. på Azorerne.
I den ikoniske Lagoa do Fogo, som du næsten med garanti har set billeder af, hvis du har kigget på rejser til São Miguel, findes der bass! Jeg har fisket i søen flere gange, og hver gang har jeg fanget bass. Søen ligger langt oppe i bjergene i et vulkankrater, og når der parkeres ved søen, har man en flot udsigt ud over søens kringelkroge og bjergene omkring søen. Der er ikke langt fra parkeringspladen til søens bred, men stien som mest består af trappetrin er lidt af en udfordring. Der er omkring et kvarters vandring ned til søen, men hjemad kan det selvsagt taget noget længere tid, afhængigt af benene som skal gå. I søen findes der som sagt blackbass, men der er også mange mindre karper og regnbueørreder. Karperne fanges nemt på brød fisket på bunden, og regnbueørrederne tages af og til som bifangst under fiskeri efter bass. Det er basserne der er det spændende og lidt eksotiske i denne sø. Jeg har fanget bass op til omkring et kilo i søen, og det lader til at der er en del fisk i denne størrelse, dog vil man også støde på meget yngel, især på det lave vand imellem tangbælterne. Langt de fleste af mine bass, har jeg fanget på jig, og det var også den agn, som jeg valgte at starte ud med på denne tur.
Efter turen ned af den lange trappe til søen, og en lille vandretur langs bredden kom jeg til et sted, hvor jeg før har fanget mange bass. En lille bro af beton og sten, som går 5-10 meter ud i søen. Stangen blev fundet frem fra rygsækken, og en jig blev monteret. Dog ikke en helt almindelig jig, men min favorit TRD ned-rigjig fra Z-man. Jiggen er en pølseformet jig som flyder, og normalt monteres den på et traditionelt jighoved, som holder den ved bunden. Ved fiskeri efter bass har jeg opdaget, at en meget langsomt synkende jigkrop, kan være den helt rigtige medicin. En størrelse 6 widegape enkeltkrog sættes helt i enden af jiggen så krogåbningen er fri, og lige foran krogen klemmes et lille splithagl, således at jiggen lige nøjagtigt synker. Ofte vil en bass tage jigkroppen imens den synker, men er det ikke helt lokkende nok, kan et par forsigtige jigbevægelser gøre forskellen. Bassen har en kæmpe mund, som nemt kan tage en stor agn, den hugger hårdt, men fighten er som regel ikke overvældende.
På denne tur fangede jeg en del bass på jig, men der blev også leget lidt med andet endegrej. Med en popper kunne jeg fiske på tværs af grødebælter, hvor der måske kun var 10 cm frit vand, uden at få grøde på krogen. Imellem grødebælterne var der fisk, og her lykkedes det mig at få en rigtig fin overflade-bass på omkring et kilo!
De små skælkarper i søen slap heller ikke for at komme en tur på land. Lidt forfodring i form af synkende brødstykker lokkede hurtigt mange karper til, og med en enkeltkrog gemt i et stykke brød, var karperne nemme at fange. Jeg fangede mange af de små karper, og som noget nyt i denne sø fik jeg også en spejlkarpe.

Tvillingesøerne Lagoa Azul og Lagoa Verde.

Søen Lagoa do Fogo.

Jørn med en god bass.

Skælkarpe fra Lagoa Verde.

Bass fra Lagoa do Fogo.

Karpe fra Lagoa do Fogo.

Furnas.

Karpe.

Bass!

Fiskeri fra turbåd

Der er rig mulighed for at komme på fiskeri på havet omkring Azorerne. Mange både tilbyder big game fiskeri, som koster mange tusind kroner om dagen, men det er også muligt at komme billigere afsted. For omkring 500 kr for en halv dags fiskeri, kan man komme på trolling eller bundfiskeri med North Shore Sea Tours. Der fiskes efter spændende arter som barracuda, aftrækkerfisk og sorthalet bars.