Mine første erfaringer med tungevinduet

FiskeFoto.dk › Artikler › Mine første erfaringer med tungevinduet

Oprettet mandag d. 28. december 2020

Som et led i jagten på nye fiskearter lavede jeg som den artsfisker jeg er, mit første tungevindue for et par år siden. Tungevinduet var dengang ikke rigtigt en succes for mig, bl.a. fordi at mit hjemmelavede tungevindue havde et par designmæssige fejl, og fordi at jeg på den ene fisketur hvor jeg prøvede vinduet, havde dårlig sigt pga. bølger og grumset vand. For nyligt fik jeg dog igen mod på at prøve fiskeriet med tungevinduet. Denne gang lavede jeg et bedre vindue, og kom til at fiske under gode betingelser en vindstille nat ved Djurslands kyst. Jeg fik ingen sjældne arter på min tur med tungevinduet, men fiskeriet var super effektivt og spændende, og det blev da til ålekvabbe, skrubbe, sandkutling og ulk.

Se fangstrapporten fra mit fiskeri på Djursland her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/paa-natfiskeri-med-tungevinduet/4861

Hvad er et tungevindue?

Et tungevindue er lystfiskerens vindue til havbunden eller søbunden, når der skal fiskes målrettet efter enkelte fisk på bunden eller oppe i vandsøjlen. Med et tungevindue kigget man ned i vandet igennem et glas eller plexiglas, og på den måde undgår man helt vandoverfladens forstyrrende krusninger og bølger, nøjagtigt som med den klassiske vandkikkert. Den store forskel på vandkikkerten og tungevinduet er, at tungevinduet flyder og derfor kan betjenes med én hånd, eller det kan i en kort periode flyde, uden at man holder på det.
Tungvinduet består ofte af en ramme af træ, samt en bund af glas eller plexiglas. Tungevinduet kan som førnævnt selv flyde, og når det bruges vil det netop flyde foran en, imens man går på lavt vand iført waders.

Tungevinduet.

Tungevinduet er lystfiskerens vindue til havbunden.

Fiskeri med tungevindue

Men det er jo ikke nok at kunne gå rundt og se på fiskene, de skal også fanges! Med det begrænsede synsfelt som man har ned igennem tungevinduet, er det oplagt at fiske med en kort stang. En krabbestang fra legetøjsbutikken med nylonline vil sagtens kunne bruges, men en lille ispimpel eller en isfiskestang med et rigtigt fastspolehjul er nok at foretrække, især hvis man skulle støde på en større fisk som kan tage udløb.
For enden af linen vil man ofte fiske med en naturlig agn, når der fiskes med tungevindue. I ferskvand vil en regnorm eller et stykke af en regnorm næsten kunne overliste alle fiskearter, men skulle man støde på større fisk som gedde, sandart, aborre eller knude, vil en død eller levende lille skalle også fungere.
Ved kysten i saltvand vil agn som sandorm, børsteorm, blåmusling eller små stykker sild eller makrel fungere godt til mange af de småarter, som man kan støde på på det lave vand.
Krogen skal naturligvis have en størrelse, som passer til den art man fisker efter. En enkeltkrog er det rigtige valg til alle små fiskearter, men til større fisk, hvor der fiskes med en hel agnfisk, vil man ofte vælge at bruge en trekrog. Krogen kan helt simpelt monteres for enden af linen, og belastes med et par splithagl 5 - 10 cm oppe ad linen. Man kan dog også vælge at binde et lille paternoster forfang, altså et forfang hvor blyet sidder i bunden, og krogen sidder på en lille linetjavs et stykke oppe ad hovedlinen.

Tungevinduet bruges ofte til natfiskeri, men det vil også sagtens kunne bruges om dagen. Ved natfiskeri er det vigtigt at have en lampe med, så man kan lyse bunden op og finde fiskene. Det fungerer bedst, hvis lampen lyser ned igennem glasset inden i tungevinduet, i stedet for at lyse ned igennem vandoverfladen uden for kassen. Når en fisk er spottet, kan den nemt blive skræmt af det skarpe lys. Man kan enten dreje lampen lidt væk, så den ikke lyser direkte på fisken, eller skrue lidt ned for lysstyrken på lampen, hvis man har mulighed for det. Hvis fisken ikke er blevet skræmt væk af lysshowet, kan man begynde at fiske efter den. Agnen placeres i nærheden af fiskens mund, og så er det ofte bare et spørgsmål om at vente. Hugger fisken ikke på agnen, kan man forsøge at lokke lidt med maddingen, ved at løfte den lidt op og ned, og derefter lade den ligge stille på bunden igen. Når fisken hugger gives der modhug, og fisken kan enten tages med et fangstnet eller bare løftes op i tungevinduet.

Få inspiration til hvilke fiskearter du kan fange med tungevinduet. Tag et kig på oversigten over danske fiskearter her:
https://www.fiskefoto.dk/alle-danske-fiskearter

En ulk fanget ved fiskeri med tungevindue.

En lille hork fanget ved fiskeri med tungevindue.

En mindre skrubbe fanget under fiskeri med tungevinduet.

Tungevinduets oprindelse

Tungevinduet er formegentligt opfundet i Norge, det er i hvert tilfælde meget brugt af norske artsfiskere. Tungevinduet har fået sit navn, da det har været meget brugt til at fange den ellers næsten umulige fiskeart tunge eller rødtunge. Tungevinduet har været brugt i Norge i en del år, før det nåede til Danmark. Følger man facebookgruppen ”Norske artsfiskere”, dukker der jævnligt småarter op, som er fanget med hjælp fra tungevinduet.

Du finder gruppen ”Norske artsfiskere” her:
https://www.facebook.com/groups/154728127922572

Da tungevinduet efterhånden også er blevet udbredt i Danmark, kommer der også tungevindue-fangster på den danske facebookgruppe for artsfiskere. Du finder ”Danske artsfiskere” her:
https://www.facebook.com/groups/683947931689128

Byg dit eget tungevindue

Da du næppe finder et tungevindue i den lokale grejbutik i 2020, er den eneste vej frem at bygge dit eget vindue. Det kan nu også gøres forholdsvist hurtigt og billigt, og det er da lidt fedt at lave sit eget fiskeudstyr.

Tungevinduet består som tidligere nævnt af en ramme med glas i bunden. Det er oplagt at lave en ramme i træ af 4 stykker brædde. Med en kap-/geringssav saves bræddet i smig med en vinkel på 45 grader, således at bræddestykkerne støder op til hinanden med en stor og glat flade i hjørnerne. Det er en stor fordel at have en hjørneskruetvinge, når rammen skal samles. Et lag silikone fugemasse sprøjtes på kontaktfladerne i hjørnerne, og når hjørneskruetvingen er monteret, kan brædderne sømmes eller skrues sammen.
I stedet for alt snedkerarbejdet, kan man også vælge at finde en ramme, som allerede er lavet. Den nemme løsning er at bruge en plastickasse, hvor en del af bunden saves ud. Således har man en vandtæt ramme, og en stor kontaktflade til at lime glasset på. Hullet i plastickassen kan saves med en fukssvans eller en stiksav.

Glasset i bunden af tungevinduet limes i rammen med silikone fugemasse. Plexiglas kan nemt saves til med en fukssvans, stiksav eller en dyksav, men bruger man rigtigt glas, kræver det en glasskærer og lidt håndelag at tilpasse glasset. Rigtigt glas har den fordel, at det ikke så nemt bliver ridset som plexiglas gør, men til gengæld går det jo meget nemmere i stykker.
Det er vigtigt at glasset monteres i rammen således, at der ikke kommer til at være en kant rundt om det. En kant vil nemlig fange luft fra bølgeskvulp og lignende, hvorimod en glat bund selv vil lede boblerne væk fra tungevinduets bund.

Som lidt ekstra udstyr til tungevinduet, kunne man montere en holder til fiskestænger, en bøtte med agn, et fangstnet eller en lampe. Det er som tidligere nævnt en fordel, hvis lyset sider indvendigt i tungevinduet, sådan at det lyser ned igennem glasset, og ikke ned igennem vandoverfladen på ydersiden af vinduet. Vandoverfladen vil nemlig forvrænge lyskeglen, og give et flakkende lys på bunden, især hvis vandet er lidt uroligt.