Gedde (Esox lucius)
Fanget ved spinnefiskeri - Gunki Hedorah 55F
Fangst tidspunkt aften
Midt ude på søen blev overfladen pludselig brudt af en ekstra stor hvirvel ved den zig-zaggende popper - en pæn fisk vendte i overfladen og
tilslaget faldt prompte!
UL-stangen fra Sportex bukkede sammen og Vanford-hjulet var koblet til sin hidtil største udfordring - men bremsen lød harmonisk og ikke overanstrengt. Den tunge fisk trak mod bunden, og selv om der ikke er megen dybde, så var
grøden en voldsom modstander.
Gedden stod pludselig stille i plantejunglen. Kunne den presses fri? Stangen var jo blot 6 fod og med tandstik-tynd spids? Og nylonlinen over titaniumforfanget var 0,18 mm.
Pausefiskeren lagde efter et par hurtige åndedrag pres på - og den tilpas grumme
gedde begyndte at bevæge sig igen! I et langt
udløb kørte den rundt om
flyderingen med en god klump
grøde på linen - og et øjeblik følte Pausefiskerens sig som en god gammel flamingoprop! Efter en fantastisk fight rundt om High Rider-en og svømmefødderne, hvor hjul, stang og line virkelig bestod testen, kunne Esoxen efter 3-4 landingsforsøg lokkes i nettet. Sikken en fisk! Den kunne da lige rummes i netposen
Denne
gedde blev genudsat.