Fiskeri ved Saltstraumen i Norge 2013

FiskeFoto.dk › Artikler › Fiskeri ved Saltstraumen i Norge 2013

Oprettet mandag d. 9. september 2013

En fiskeferie til Saltstraumen med min bror og to kammerater bød på et spændende fiskeri efter mange forskellige arter, nærmere bestemt 15. Herunder følger lidt detaljer om vores fiskeri efter de forskellige arter. Alt fiskeriet foregik fra båd, som vi havde lejet på den campingplads vi boede på – en fin styrepultsbåd med en 60 hestes motor. Vi var ualmindeligt heldige med vejret – solskin, stille og lunt de fleste dage. Fordelen ved området er dog at selv om vejret er dårligt vil man altid kunne finde et sted at fiske.

Sej

Sejen eller mørksejen er den klart mest dominerende fisk i og omkring Saltstraumen. De fleste sej er småsej op til 1 kg og de hugger på stort set alt hvad der bliver serveret. Hvis man vil forsøge at undgå de små sej må man fiske med store agn. Store jigs er en god agn til de lidt større sej. Vi fangede dog kun en håndfuld eller to over de 2 kg med den største på lige godt 5 kg. På billedet ses en fin sej på knap 4 kg fanget i selve strømmen omkring vandvending. Sejene kan dog blive meget større og den tidligere verdensrekord er fanget i Saltstraumen og så tilmed fra land.

Torsk

Næst efter sejen er torsken den mest almindelige fisk at fange omkring Saltstraumen. Torskene står oftest ved bunden, men man kan dog også af og til træffes i de frie vandmasser når de jager stimer af byttefisk som eksempelvis sild. Torsken kan træffes på alle dybder fra det helt lave vand til dybder på over 200 meter. Dybest fangne torsk som også var turens største, var et sandt monster på 147 cm og 25 kg fanget på 206 meter vand. Sådanne torsk er dog uhyre sjældne. De fleste torsk ligger på mellem 1-5 kg, men der er også gode chancer for torsk mellem 5-10 kg. Turen bød også på en rigtig flot proportioneret torsk på 13,2 kg fanget i selve strømmen.

Makrel

Vi fangede en del makreller på mange forskellige positioner. Dette er noget anderledes i forhold til de andre gange jeg har været ved Saltstraumen, hvor det kun blev til enkelte makreller. Måske skyldes det at vi har været et par uger senere afsted i år. Makrellerne er generelt noget større end dem man fanger langs de danske kyster. Det er mere almindeligt at makrellerne vejer over 500 gram end under og der var en del gode eksemplarer på 600-800 gram. Vi røgede nogle enkelte makreller og så brugte vi de fleste af makrellerne som agn.

Lange

Langer fangede vi en del af. De fleste på dybder mellem 50-80 meter. Der var langt fra langer på alle de pladser vi fiskede på, men på de pladser hvor vi fangede langer var der så til gengæld ofte flere. De fleste langer lå vel på mellem 1-3 kg med de 3 største på 3,8, 4,4 og 5,1 kg. Langerne er nogle gode fightere og så er de udstyret med et grumt tandsæt af sylespidse tænder, der rasper linen for et godt ord – så benyt gerne forfang med en linediameter på minimum 0,70. En lang tang til at løsne krogen er også et must når en arrig lange skal afkroges.

Brosme

Brosmen er nok en lidt mindre kendt fisk herhjemme sikkert fordi der ikke er så mange steder den kan fanges og så fordi det ikke er den allerbedste spisefisk. Brosmer fangede vi en del af så snart vi kom ud på dybder over 100 meter. Enkelte brosmer fangede vi inde på 50-60 meter vand. De største brosmer blev fanget på det dybeste vand. Det lykkedes en af mine kammerater at fange en imponerende trio på 6,67, 9,16 og 9,26 kg indenfor en god times fiskeri på dybder over 300 meter. Det meste fiskeri foregik med agnede forfang og pirk.

Rødfisk

Rødfisken er en ret specielt udseende fisk med sin gennemgående røde farve. Det er dog mindre eksemplarer vi har fanget på 20-30 cm. Langt de fleste rødfisk har hugget på mellem 50-80 meter vand. Vi har fanget dem med makrelforfang eller andre typer forfang enten agnede eller naturel. Vær opmærksom på at der er et mindstemål på 32 cm. Det vil sige at alle de rødfisk vi fangede var undermålere. Desværre er rødfiskene ikke specielt hårdføre hvilket vil sige at selv rødfisk fanget på 50 meters dybde ikke overlevede turen til overfladen. En del af de rødfisk vi fangede endte derfor deres dage som ørneføde. Et imponerende syn at se fiskeørne og havørne gribe de døde fisk fra vandoverfladen i høj fart.

Kuller

Kulleren er også en ret almindelig fisk på de kanter når man rammer dybder på omkring 40 m. Kulleren er en rigtig god fighter. De fleste eksemplarer vi fangede lå mellem 1 og 2 kg, men der var nu også nogle stykker over, med den største på knap 3,5 kg. Vi fangede kullerne på pirk og ophænger med eller uden agn.

Hajer

Den sidste dag hvor vi eksperimenterede på det dybe vand (+ 300 m) havde vi held til at fange nogle hajer. De to arter vi fangede var sorthaj og ringhaj, som ikke bliver voldsomt store. De eksemplarer vi fangede var på 200-600 gram. Det var nemt nok at mærke huggene på det dybe vand, det var dog straks svære at mærke om de var krogede, og man ruller ikke bare sådan uden videre sin agn op fra mere end 300 meters dybde for bare lige at tjekke om der er noget på og om agnen er der endnu.

Øvrige arter

De øvrige arter vi fangede må kategoriseres som spredte fangster. Hvis man gerne vil gå efter at fange mange forskellige arter må lektien være at opsøge mange forskellige pladser, og ikke bevidstløst satse på de pladser hvor man havde godt fiskeri dagen før. De øvrige arter vi havde held til at fange var: Ising, Håising, knurhane, hvilling, glyse og havkat.

Forfatter: Jeppe Lund