Lystfiskeri på Malta efter blæksprutter, multer og andet godt 2022

FiskeFoto.dk › Artikler › Lystfiskeri på Malta efter blæksprutter, multer og andet godt 2022

Oprettet mandag d. 14. februar 2022

Det våde og blæsende februarvejr i Danmark blev i en uge først i februar 2022 skiftet ud med Maltas lidt mere tiltalende 15 - 16 graders varme og feriestemning. Et godt ferietilbud fra et rejseselskab som bestod af fly, kuffert, hotel, morgenmad på hotellet og endda bil i en uge for kun 2500 kr kunne jeg ikke stå for.
Malta ligger i Middelhavet lige under den Italienske ø Sicilien, og flyvetiden fra Billund er kun lidt over 3 timer.
Inden afrejsen havde jeg naturligvis researchet lidt på fiskeriet på Malta, og fiskeriet så spændende ud med fisk som barracuda, små tun, multe, et hav af småarter og blæksprutter. Desuden havde jeg igennem en Maltesisk facebook-gruppe fundet en lystfisker, som måske var klar, på at tage mig med på en fælles fisketur på middelhavsøen. De sædvanlige 3 rejsestænger, en håndfuld endegrej og tøj til en uge blev pakket i kufferten, og så gik det sydpå!

Det første glimt af Malta.

Mellieha Bay på Malta.

Popeye Village hvor Skipper Skræk filmen blev indspillet i 1980.

Skumsprøjt over Popeye Village på Malta.

Kaktus på Malta.

Småfisk og spinnefiskeri på Maltas kyst

I Danmark fisker jeg ofte efter småarter, og det er altid spændende at fange de små fisk, især hvis det er en art, som man aldrig før har fanget. Dog er der altid en vis spænding ved at fighte de lidt større fisk, som rigtigt kan bøje fiskestangen og tage lange udløb. En af de lidt større arter som barracuda eller en tun stod derfor højt på ønskelisten, men som den fedtspiller jeg er, gik jeg i første omgang efter nogle af de små og nemme arter, som måske endda kunne bruges som agn til en af de store.
Turens første fisk var således en lille multe, multen kunne jeg opbevare levende i en lille vandpyt i et hul i klipperne imens jeg fiskede videre. I en lokal grejbutik havde jeg købt frosne rejer til agn, og for enden af den lille bro hvor jeg fiskede, blev en reje sendt imod bunden på et bundforfang. Her var der strakt lidt pillerier og så – nap, nap, hug! En lille men sikkert kroget skriftbars (Serranus scriba) kom til syne ved siden af betonbroen. Fiskeriet fra broen fortsatte hele dagen. Det blæste lidt, men inderste på broen kunne jeg stå i læ bag en høj mur, og her var det så varmt, at jeg kunne smide de lange bukser og nøjes med shorts og t-shirt, imens jeg fiskede og fik mig en velfortjent øl. Der var små multer at fange hele dagen, men på et tidspunkt kom en lidt mere interessant art til syne ved broen. En hel stime af større fisk kom trækkende helt inde ved kanten af broen. De gik tæt på overfladen, og spiste tilsyneladende algerne som voksede på broen. Fiskene var ikke specielt sky, og det var nemt nok at få placeret agnen tæt på dem. Jeg prøvede første med rejer, derefter med løse langsomt synkende brødstykker men det virkede ikke rigtigt. En anden udformning af brødet kunne måske gøre forskellen, så jeg rullede en lille pølse af toastbrød, satte den på krogen og serverede den for snuden af de græssende fisk. Det virkede, og med lidt snilde fik jeg kroget en af fiskene. Fisken var en stribet havrude (Sarpa salpa), og det lykkedes mig at fange tre af de fine fisk. De to største har vejet 400 - 500 gram. En anden lystfisker fortalte mig, at den smagte fint, så en af fiskene blev slagtet, og jeg fik den samme aften tilberedt på den lokale fiskerestaurant. Fisken havde ligesom multerne en stor mavesæk og tarm, og da der gik hul på maven, kom en sort ildelugtende slam ud, nøjagtig som jeg har oplevet det hos multerne i Danmark.
Sidst på dagen skulle der satses lidt på de store rovfisk. En lille multe som jeg havde gemt levende, kom ud at svømme under et flåd på en trekrog. Fiskeriet med den levende agnfisk gav ikke bonus, men det var da et forsøg værd.
I løbet af min ferie besøgte jeg mange forskellige fiskepladser, her blev ligeledes fisket efter småarter med brød og rejer, og et par nye arter femplettet savgylte (Symphodus roissali) og middelhavsjomfrufisk (Chromis chromis) kom på tavlen. Jeg forsøgte mig også igen med levende agnfisk, og havde en gang eller to et hug, hvor fisken dog ikke blev kroget. Jeg brugte mange eftermiddagstimer i forsøget på at fange en barracuda eller tun. Poppers, blink, kastepirke og forskellige silde og makrelforfang blev badet i havne og ved klippekyster, men spinnefiskeriet gav overhovedet ingen hug.

Femplettet savgylte (Symphodus roissali).

Middelhavsjomfrufisk (Chromis chromis).

Stribet havrude (Sarpa salpa) fanget på brød.

Turens første lille stribet havrude (Sarpa salpa).

En bro i den nordlige del af Malta.

Skriftbars (Serranus scriba) fanget på reje på et bundforfang.

Skriftbars (Serranus scriba).

Stribet havrude (Sarpa salpa).

Mig med turens største havrude.

Grim er den stribede havrude ikke.

Klipperne i den nordlige del af Malta ved færgen til Gozo.

Udsigt over kysten ved Shipwreck Window på Malta.

St Paul's Islands.

Der fiskes ved St Paul's Islands på Malta.

Mistra Bay på Malta.

Femplettet savgylte (Symphodus roissali).

To slags rejer, brød og multer som agn til Maltas fisk.

St Paul's Islands.

Stribet havrude tilberedt af kokken på den lokale restaurant.

Multefiskeri på Malta

Som sagt kom jeg rundt på mange forskellige fiskepladser på Malta. Fælles for dem alle var, at der faktisk altid var multer. Man kunne ikke altid se multer til at starte med, men blev der forfodret lidt med brød, kunne det altid lokke en stime af små multer til. De små multer var som sædvanligt drilske, og ikke sådan lige at fange. Det krævede små kroge, gerne helt ned i størrelse 20 eller mindre, samt et lille stykke brød, som blev sat yderst forsigtigt på krogen. Det meste af tiden fiskede jeg bare med ren line og enkeltkrog, men et lille bobleflåd gav den kastelængde det nogle gange krævede, at komme ud til de lidt større multer. Ofte var det nemlig sådan, at hundredvis af små multer kom tæt på forfodringen og spiste løs, imens de lidt større multer holdte sig på afstand, og kun tog det brød som nåede ud til dem.
I løbet af turen fangede jeg to forskellige multearter. Den mest almindelige var tilsyneladende guldmulte (Chelon auratus) som jeg fangede mange eksemplarer af, men jeg fik også et par læbemulter (Oedalechilus labeo). Turens største multe var omkring 35 cm lang, og den blev fanget i havnen i Marsaxlokk i den sydlige ende af Malta.

Guldmulte (Chelon auratus).

Læbemulte (Oedalechilus labeo).

Der fiskes efter multer i Marsaxlokk på Malta.

En bro i Mellieha Bay.

Læbemulte (Oedalechilus labeo).

Jeg mødte en ung gut, som jeg fiskede multer sammen med.

To unge lystfiskere på Malta.

En af de lokale fisker multer.

Turens største guldmulte (Chelon auratus).

Guldmulte fanget i Marsaxlokk på Malta.

Både i den inderste del af havnen i Marsaxlokk.

Der fiskes efter multer og havruder.

Blækspruttefiskeri fra Maltas klippekyst

Jeg har før stødt på blækspruttefiskeri på ferier i syden, bl.a. på Gran Canaria, hvor jeg så de lokale fiske efter blæksprutter med flåd og agnfisk om natten. Faktisk har jeg også selv fanget blæksprutter i Danmark, på en enkelt tur til Hanstholm fik jeg tre blæksprutter, som alle huggede klokkeklart på min lille kastepirk. Se rapporten her (https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/hanstholm-havn-nordjylland-havn-mole/735).
Under mit fiske-research om Malta stødte jeg flere gange på sprutte-fiskeriet. På Maltesisk hedder sprutterne ligesom på italiensk calamari og på engelsk bruges ordet squid. På Malta var blækspruttesæsonen i fuld gang i februar, og det lød til at de fleste fiskede sprutterne om natten med nogle helt specielle pirke eller jigs. Disse pirke er udstyret med to sæt af kroge uden modhagere. Krogene sidder fastmonteret i enden af pirken, og har op imod ti sylespidse krogspidser hver.
Jeg købte nogle blækspruttekroge i en grejbutik, og forsøgte mig flere gange med fiskeriet uden held. Der skulle nok lidt hjælp til, og det kunne jeg få af Kenneth, som jeg havde skrevet med over Facebook. Kenneth fiskede meget efter calamari, og havde et godt sted, som han gerne ville vise mig.
Vi mødtes ved 20 tiden, og kørte sammen i mørket ud til en øde klippepynt. Her blev grejet rigget til, og Kenneth kunne forklare mig om fisketeknikken. De pirke som jeg havde købt var først og fremmest for lette, så vi monterede noget synk foran den pirk, som jeg skulle fiske med. Teknikken skulle være at kaste pirken ud, lade den synke så tæt på bunden, som man nu turde, og så jigge den ind kombineret med nogle gode lange pauser. Når sprutten huggede, skulle den lige have 5 skunder, og så kunne der gives modhug.
Vi fiskede begge ihærdigt, men sprutterne var svære denne aften. Det blev til 1 - 2 - 3 kaffepauser, inden jeg omsider fik hug! Der var modstand der ude, og det var ikke et bundbid! Blæksprutten blev fightet til overfladen, hvor Kenneth med et langt net kunne lande dyret. Fantastisk med en blæksprutte på land, efter 4 timers fiskeri. Blæksprutten tog jeg med hjem, og næste dag blev den tilberedt på min stamrestaurant. Blæskrputten var af arten Loligo vulgaris, på engelsk european squid og på dansk europæisk loligo og den smagte fantastisk. Tak for turen!